Regioner kræver indgreb

Strejkerne i sundhedsvæsenet er gået ind i sin ottende uge og nu må det være nok

Slettet Bruger,

05/06/2008

Strejkerne i sundhedsvæsenet er gået ind i sin ottende uge og nu må det være nok. Det mener flere og flere aktører på sundhedsområdet og nu melder flere regionsformænd også ud, at tiden er ved at være inde til et regeringsindgreb. Det skriver Berlingske Tidende.

"Det er fint, at politikerne på Christiansborg er opmærk­som på den danske model, men nu må patienterne altså komme først. Mange kroniske patienter kommer i klemme under konflikten og får aflyst deres behandlinger. Andre mangler genoptræning, hvilket går ud over deres efterfølgende livskvalitet," siger Region Nordjyllands formand, Ulla Astman (S), til Berlingske Tidende.

Også de to Venstre-folk Carl Holst og Kristian Ebbensgaard fra henholdsvis Region Syddanmark og Region Sjælland har mistet troen på en forhandlingsløsning.

Også på Christiansborg kan man nu høre røster for et indgreb. Det er Ny Alliance, der har taget det indtil nu ledige standpunkt.

"Situationen i sygehusvæsenet er meget bekymrende og har store omkostninger for patienter og pårørende. Hvis ikke der hurtigt kan skabes tryghed og sikkerhed for, at der er en løsning på vej, vil vi opfordre til et politisk indgreb," udtaler partiets politiske ordfører, Anders Samuelsen, til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: