Region regulerer udendørs rygning

Regionsrådet i Midtjylland vedtog, efter en hed debat i går, at regulere rygning i det fri

Slettet Bruger,

13/03/2008

Regionsrådet i Midtjylland vedtog, efter en hed debat i går, at regulere rygning i det fri. Det beretter Ritzau.

Ledelsen på regionens sygehuse og institutioner skal i fremtiden anvise områder væk fra regionens bygninger, hvor der må ryges.

"Det sender ikke det bedste signal, hvis sygehuspersonalet, der gerne skulle være rollemodeller, står og ryger lige foran indgangen," sagde regionsrådsformand Bent Hansen (S) til Ritzau.

I yderste konsekvens bliver det muligt at fyre ansatte, som gentagne gange ryger udendørs på steder, hvor andre mennesker kan lugte røgen.

Ifølge speciallæge i lungemedicin Martin Døssing fra Frederikssund Hospital er der ingen dokumentation for, at folk kan tage skade af at blive udsat for tobaksrøg i det fri.

[email protected]

Kilde: