Der skal nu sættes en stopper for de meget lange varetægtsfængslinger af personer, som endnu ikke har modtaget dom. Regeringen vil ifølge Jyllands-Posten fremlægge et lovforslag i morgen, som skal sikre, at varetægtsfængslede højst kan sidde inde i et halvt år for forbrydelser, der ved domfældelse kan give fængselsstraf på under seks år, mens varetægtsfængslingen højst må vare et år for forbrydelser med en strafferamme på mere end seks år.
Opblødningen kommer efter, at Danmark i flere år er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for varetægtsfængslinger, der også sammenlignet med andre lande er usædvanligt lange.
"Det er meget indgribende at sætte folk bag tremmer, før deres sag kommer for retten, og der har været meget kritik af, at mange sad varetægtsfængslet for længe, hvilket vi nu forsøger at gøre op med. Grænserne skal gerne få både anklagemyndigheden og forsvarerne til at gøre deres yderste for, at sagerne bliver berammet ved domstolene," siger justitsminister Lene Espersen til Jyllands-Posten.
Fristerne kan alene fraviges, hvis særlige omstændigheder taler for det. Det kan eksempelvis være i sager om terror, hvor der mangler oplysninger fra udlandet.
"Der skal være rigtigt gode forklaringer fra anklagemyndighedens side for disse undtagelser. Tid er ikke en begrundelse, men det er manglende oplysninger fra udlandet. Men det er kun i sager om meget alvorlig kriminalitet som terrorisme, der her er tale om. Det her handler om retssikkerhed for både den sigtede og for offeret og dets familie," fastslår justitsministeren.
Samtidig skærpes kravene til domstolene, så retten fremover skal angive de væsentligste efterforskningsskridt, som forventes foretaget under fængslingen.
Desuden har en sigtet krav på at få at vide, hvordan det går med hans sag, hvis sagen har trukket ud i mere end halvandet år. Det kan typisk være i sager om økonomisk kriminalitet.
Institut for Menneskerettigheder er tilfreds med, at regeringen nu vil gøre noget efter flere års kritik, men vil dog gerne afvente, om forslaget vil få den krævede effekt. Formanden for de beskikkede advokater, Henrik Stagetorn, er optimist.
"Det vil virke adfærdsregulerende i forhold til sagens aktører, at alle er opmærksomme på, at der er disse frister, og at man derfor gør alt for at fremme sagerne. Men jeg havde gerne set, at fristerne var kortere," siger Stagetorn til Jyllands-Posten.
[email protected]
Opblødningen kommer efter, at Danmark i flere år er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for varetægtsfængslinger, der også sammenlignet med andre lande er usædvanligt lange.
"Det er meget indgribende at sætte folk bag tremmer, før deres sag kommer for retten, og der har været meget kritik af, at mange sad varetægtsfængslet for længe, hvilket vi nu forsøger at gøre op med. Grænserne skal gerne få både anklagemyndigheden og forsvarerne til at gøre deres yderste for, at sagerne bliver berammet ved domstolene," siger justitsminister Lene Espersen til Jyllands-Posten.
Fristerne kan alene fraviges, hvis særlige omstændigheder taler for det. Det kan eksempelvis være i sager om terror, hvor der mangler oplysninger fra udlandet.
"Der skal være rigtigt gode forklaringer fra anklagemyndighedens side for disse undtagelser. Tid er ikke en begrundelse, men det er manglende oplysninger fra udlandet. Men det er kun i sager om meget alvorlig kriminalitet som terrorisme, der her er tale om. Det her handler om retssikkerhed for både den sigtede og for offeret og dets familie," fastslår justitsministeren.
Samtidig skærpes kravene til domstolene, så retten fremover skal angive de væsentligste efterforskningsskridt, som forventes foretaget under fængslingen.
Desuden har en sigtet krav på at få at vide, hvordan det går med hans sag, hvis sagen har trukket ud i mere end halvandet år. Det kan typisk være i sager om økonomisk kriminalitet.
Institut for Menneskerettigheder er tilfreds med, at regeringen nu vil gøre noget efter flere års kritik, men vil dog gerne afvente, om forslaget vil få den krævede effekt. Formanden for de beskikkede advokater, Henrik Stagetorn, er optimist.
"Det vil virke adfærdsregulerende i forhold til sagens aktører, at alle er opmærksomme på, at der er disse frister, og at man derfor gør alt for at fremme sagerne. Men jeg havde gerne set, at fristerne var kortere," siger Stagetorn til Jyllands-Posten.
[email protected]
