Kun hver tredje, der modtager supplerende dagpenge, er rent faktisk jobsøgende, selv om det er en forudsætning for ydelsen. Det viser et endnu ikke offentliggjort notat fra beskæftigelsesministeriet, skriver Politiken. Og det får beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at konkludere, at ordningen misbruges.
"For nogle mennesker er det jo en behagelig måde at leve livet på. De har måske et undervisningsjob et eller andet sted, og så får de supplerende dagpenge ved siden af," siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken.
Paradokset i ordningen er endnu mere udtalt i en tid "med skrigende mangel på arbejdskraft" og derfor skal der strammes op. Hvor meget og hvordan, vil Hjort Frederiksen dog først melde ud, når ministeriet i midten af måneden har hele sin analyse klar. Dog er det sikkert, at forslaget kommer til at begrænse perioden, hvor man kan modtage supplerende dagpenge. I dag kan deltidsansatte modtage supplerende dagpenge i 52 uger, mens for eksempel vikar og løsarbejdere kan modtage ydelsen i en ubegrænset periode.
Arbejdsgiverne med til at misbruge systemet
Beskæftigelsesministeren mener at have en spottet en "uhellig alliance" mellem dagpengemodtagerne og arbejdsgiverne, der er fælles om at misbruge reglerne.
"Når arbejdsgiverne er stærkt fortørnede over, at deres medarbejdere på supplerende dagpenge bliver anvist et arbejde af jobcentrene, så er der noget usundt ved det her system, som vi bliver nødt til at gøre op med", siger han.
Frederiksbergs konservative borgmester Mads Lebech, der er formand for kommunernes lønforhandlingsudvalg, erkender at kommunerne ofte har en interesse i at ansætte personer, der skal modtage supplerende dagpenge.
"Man er nødt til at erkende, at en del af de deltidsansatte arbejder på tidspunkter, hvor der er spidsbelastninger. Ikke mindst de ansatte i ældreplejen, hvor der er myldretid om morgenen og om aftenen. Så det er ikke uproblematisk, hvis man påtvinger kommunerne ikke at have deltidsansatte," siger Lebech til Politiken.
[email protected]
"For nogle mennesker er det jo en behagelig måde at leve livet på. De har måske et undervisningsjob et eller andet sted, og så får de supplerende dagpenge ved siden af," siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken.
Paradokset i ordningen er endnu mere udtalt i en tid "med skrigende mangel på arbejdskraft" og derfor skal der strammes op. Hvor meget og hvordan, vil Hjort Frederiksen dog først melde ud, når ministeriet i midten af måneden har hele sin analyse klar. Dog er det sikkert, at forslaget kommer til at begrænse perioden, hvor man kan modtage supplerende dagpenge. I dag kan deltidsansatte modtage supplerende dagpenge i 52 uger, mens for eksempel vikar og løsarbejdere kan modtage ydelsen i en ubegrænset periode.
Arbejdsgiverne med til at misbruge systemet
Beskæftigelsesministeren mener at have en spottet en "uhellig alliance" mellem dagpengemodtagerne og arbejdsgiverne, der er fælles om at misbruge reglerne.
"Når arbejdsgiverne er stærkt fortørnede over, at deres medarbejdere på supplerende dagpenge bliver anvist et arbejde af jobcentrene, så er der noget usundt ved det her system, som vi bliver nødt til at gøre op med", siger han.
Frederiksbergs konservative borgmester Mads Lebech, der er formand for kommunernes lønforhandlingsudvalg, erkender at kommunerne ofte har en interesse i at ansætte personer, der skal modtage supplerende dagpenge.
"Man er nødt til at erkende, at en del af de deltidsansatte arbejder på tidspunkter, hvor der er spidsbelastninger. Ikke mindst de ansatte i ældreplejen, hvor der er myldretid om morgenen og om aftenen. Så det er ikke uproblematisk, hvis man påtvinger kommunerne ikke at have deltidsansatte," siger Lebech til Politiken.
[email protected]
