Regeringen overvejer betalingsring om København

"Vi vil ikke være med til at sikre lovhjemmel for bompenge

Slettet Bruger,

20/09/2008

"Vi vil ikke være med til at sikre lovhjemmel for bompenge." Sådan lød det fra den konservative trafikordfører Henriette Kjær i juni til Berlingske Tidende. Men nu erfarer Ritzau, at regeringen arbejder med planer om at indføre en betalingsring rundt om hele København.

Det er den konservative transportminister Lars Barfoed som tilsyneladende overvejer bompenge, når der skal findes penge til trafikinvesteringsplanen frem mod 2020. Han vil ikke kommentere de konkrete forhandlinger, men afskriver intet på forhånd.

"Jeg er åben overfor alle muligheder og vil ikke på nuværende tidspunkt udelukke noget," siger Lars Barfoed til Ritzau.

Direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, har tidligere kaldt forslaget om en betalingsring rundt om København for en ekstraskat på transport.

[email protected]

Kilde: