Regeringen hoster alligevel op med penge til skoletoiletter

Efter at Venstre har påpeget, at kommunerne har penge nok til renovering af skoletoiletter og andre kommunale bygninger, men at de har brugt pengen...

Slettet Bruger,

10/11/2008

Efter at Venstre har påpeget, at kommunerne har penge nok til renovering af skoletoiletter og andre kommunale bygninger, men at de har brugt pengene på kulturhuse og palmestrande i stedet, har partiets finansminister nu alligevel besluttet - i samarbejde med Dansk Folkeparti - at forære kommunerne 100 mio. kr. Bare så han regeringen kan få ro.

"Vi gider ikke høre mere om nedslidte toilettter, og vi gider ikke høre flere undskyldninger fra borgmestre, der ikke kan finde ud af at have en ordentlig toiletstandard på deres skoler og daginstitutioner," siger finansminister Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder og fortsætter:

"Derfor afsætter vi 100 millioner kroner til en pulje, som kommunerne kan søge penge fra, hvis de kan godtgøre, at de ikke selv kan finde pengene ved fornuftige omprioriteringer."

Derudover får kommunerne næste år lov til at investere i skoler og daginstitutioner for seks milliarder kroner mod fem milliarder i år, og i 2010 hæves beløbet med endnu en milliard, så der kan investeres for syv milliarder, skriver dr.dk.

[email protected]

Kilde: