Med domstolsreformen i 1999 besluttede Folketinget at gøre en aktiv indsats for at sikre en bredere rekruttering til den danske dommerstand. Nu skulle det være slut med kun at hente dommere fra egne rækker, der skulle flere universitetsjurister og advokater fra det private erhvervsliv til. Her otte år efter konstaterer Advokatsamfundet, ifølge Jylland-Posten, at reformen er slået fejl.
"Det er gået fint i Højesteret, men det er ikke gået tilfredsstillende i by- og landsret. Man er ganske langt fra målet," siger Henrik Rothe, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Udsagnet bekræftes af en optælling, avisen har foretaget. I Højesteret kommer fire ud af de otte dommere, der er udnævnt siden 1999, ikke med en baggrund fra domstole eller justitsministerium. I landsretterne har kun 5 ud af 40 udnævnte en baggrund uden for systemet, mens det i landets byretter kun gør sig gældende for 9 ud af 211.
"Men jeg synes ikke det er en fiasko," udtaler formanden for Dommerudnævnelsesrådet, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen. "En bredere rekruttering er et langsigtet mål, og det går stille og roligt den rigtige vej. Om 10-20 år vil jeg tro, at det er sædvanligt, at folk vil uddanne sig bredt," spår Lene Pagter Kristensen.
En af hindringerne for at få flere advokater som dommere er ifølge Advokatsamfundet kravet om, at de skal fungere som konstitueret dommer i ni måneder. Dermed risikerer de deres private karriere i jagten på en offentlig. Advokatsamfundet anbefaler derfor den norske model, hvor dommere udnævnes på baggrund af bl.a. anbefalinger og derefter uddannes intensivt til dommerkarrieren.
"Det er mit indtryk at dommere i Norge ikke er ringere end i Danmark, og at der ikke forekommer fejludnævnelser i videre omfang end i Danmark," siger Henrik Rothe.
I torsdags anbefalede Dommerudnævnelsesrådet justitsministeren 10 nye dommere. Alle kom fra domstolenes egne rækker.
