Der var tale om selvforsvar og ikke selvtægt, da en receptionist stoppede en hotelrøver med et baseballbat. Receptionisten er blevet anholdt og sigtet for vold mod den 25-årige røver, men siger, at mediernes beskrivelse af ham som en selvtægtsmand er forkert.
"Det var ren og skært selvforsvar. For hvordan skulle jeg kunne vide, at det var en attrappistol," siger receptionisten til Ekstra Bladet.
Efter at røveren med en attrappistol havde truet sig til kassebeholdningen i Hotel Ansgar på Vesterbro stak han af. Receptionisten var gået ud for at se, i hvilken retning røveren løb, da røveren kom kørende imod ham på en cykel.
Røveren greb efter pistolen
"I samme splitsekund tænkte jeg; Det skal han sgu ikke slippe godt fra. Og derfor greb jeg fat i ham," fortæller receptionisten og fortsætter: " Med det samme greb han efter revolveren, og derfor slog jeg ud efter ham med køllen. Hvor mange gange kan jeg ikke huske. Det var en panikhandling, for jeg frygtede hele tiden, at han fik fat på revolveren. "
Receptionisten fortæller, at han i panik sparkede røveren i hovedet med sit knæ, da de to mænd rullede rundt på gaden. Han kan slet ikke genkende beskrivelsen af ham selv som en gal selvtægtsmand.
" Jeg er modstander af selvtægt. Og set i bakspejlet, burde jeg bare være blevet inde bag skranken i stedet for at gå ud at se, hvilken vej han cyklede. "
mkr