Rådmand vil tvangsfjerne bøller

Socialrådmand i Århus, Gert Bjerregaard, er rasende på den gruppe af bøller fra Gellerup, der har skabt frygt og uro i området

Slettet Bruger,

18/02/2008

Socialrådmand i Århus, Gert Bjerregaard, er rasende på den gruppe af bøller fra Gellerup, der har skabt frygt og uro i området. Han foreslår nu at børnene tvangsfjernes fra deres forældre. Det skriver jpaarhus.dk.

"Nu skal de unge få at føle, at vi sætter handling bag ordet nultolerance. De børn, som hverken forældrene, de sociale myndigheder eller politiet kan styre, vil blive tvangsfjernet og anbragt langt væk fra Gellerup. Jeg vil ikke acceptere, at en lille snes ustyrlige unger ødelægger et helt område for så mange mennesker," siger den rasende rådmand til jpaarhus.dk.

Rådmanden indkalder i dag til møde med de involverede myndigheder og klubber i området.

"Vi har en klar fornemmelse af, hvem de ca. 20 personer er. I første omgang vil jeg have afdækket deres hidtidige løbebane, derefter vil socialforvaltningen tage kontakt med deres forældre, og i de tilfælde, hvor vi skønner, at hverken forældrene eller børnene er inden for pædagogisk rækkevidde, så tager vi næste skridt; fjernelse fra hjemmet," siger han til jpaarhus.dk.

[email protected]

Kilde: