Rådgivende ingeniører: Skatteomlægning slår ikke til

Slettet Bruger,

21/08/2007

At sænke skatten for de laveste indkomster er for dyrt og giver ikke nok arbejdsudbud i forhold til de medarbejdere, ingeniørvirksomhederne efterspørger. Det siger erhvervspolitisk chef, Frank Laybourn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

"Som tommelfingerregel gælder, at effekten på arbejdsudbuddet er dobbelt så stor ved at lempe skatten på den sidste krone frem for at lempe skatten ved for eksempel et øget beskæftigelsesfradrag. Og her har regeringen ikke slået til. Marginalskatten påvirkes ikke tilstrækkeligt," siger Frank Laybourn til Ritzau.

Han mener ikke, at de små ændringer i grænserne for, hvornår man skal betale top- og mellemskat, vil gøre meget for at motivere de ansatte i ingeniørvirksomhederne til at gøre en indsats.

"Regeringen kunne have brugt pengene klogere ved helt at fjerne mellemskatten. At flytte på grænserne for top- og mellemskat-satserne er uhyre kortsigtet tænkt," siger han.

[email protected]

Kilde: