Røde pædagoger ville vælte regeringen i arbejdstiden

Slettet Bruger,

26/11/2007

Hvis man går til møde i arbejdstiden for at diskutere, hvordan man får væltet regeringen, så falder det lidt uden for de normale opgaver en pædagogiske tillidsmand i Århus Kommune. Det er Børn- og unge rådmand Louise Gade ikke i tvivl om. Ikke desto mindre var det, hvad en række af kommunens pædagoger gjorde op til folketingsvalget 13. november.

Louise Gade vil derfor sende et krav til alle institutionsledere, hvor hun instruerer dem i at trække de deltagende tillidsmænd på deres ferie- eller afspadseringskonto. Det skriver jp.dk.

På mødet deltog tre venstrefløjskandidater, deltagerne fik uddelt valgmateriale til videre omdeling, og så drøftede de røde pædagoger, hvordan man kunne bringe Fogh til fald.

Alligevel fastholder formanden for BUPL i Århus Henning Truelsgaard over for jp.dk, at mødet havde faglig relevans.

[email protected]



Kilde: