Da De Røde Khmerer i 1975 overtog magten i Cambodja, indvarslede de den blodigste periode i landets historie. Over de næste fire år døde 1,7 mio. mennesker af sult, sygdom, eller ved henrettelse. På trods af dette støttede den danske regering regimet, ved flere gange at forsøge at oprette diplomatiske forbindelser til landet. Det skriver Information.
"Diplomatiske forbindelser er en blåstempling af regimet. Det er jo en anerkendelse af staten," siger historiker Peter Frederiksen, der er forfatter til "Kindkys af Pol Pot - Kampuchea og den danske forbindelse", til Information.
Den kritik møder opbakning fra hans kollega fra Københavns Universitet, Karsten Fledelius.
Lav profil
"Der var information nok. Ikke om, hvor slemt det var. Men at det var slemt. Der var viden nok til at indtage en anden holdning, men så skulle man jo sejle op imod både USA og Kina. Fra dansk side valgte man at holde lav profil."
De Røde Khmerer bliver i 1979 væltet af Vietnam, der indsætter en marionetregering. Den anerkender Danmark dog ikke. Den danske regering fortsætter derimod sin opbakning til den nu afsatte Pol Pot og hans eksilregering.
"I betragtning af, at man kort efter den vietnamesiske erobring får sikkerhed for the killing fields, så kan man jo godt undre sig over, at man fra dansk side vedbliver med at anerkende et regime, der ikke har kontrol over sit territorium, og som oven i købet har begået en gigantisk statsterrorisme mod sin egen befolkning," siger Karsten Fledelius.
Anker: "Det kan jeg ikke huske"
Det var Anker Jørgensen (S), der var statsminister, mens De Røde Khmerer hærgede det lille sydøstasiatiske land. Men i dag husker han ikke, hvad Danmark foretog sig i forhold til landet i sen-70'erne.
"Når vi har anerkendt det, så går jeg ud fra, at landet er blevet temmelig demokratisk. Men det kan være, jeg tager fejl," siger Anker Jørgensen, hvis hukommelse halter på netop dét punkt, til Information:
"Jeg kan ikke huske det, selvom jeg fulgte med i Vietnam-krigen og alle de andre ting. Men lige dét der kan jeg ikke huske."
[email protected]
"Diplomatiske forbindelser er en blåstempling af regimet. Det er jo en anerkendelse af staten," siger historiker Peter Frederiksen, der er forfatter til "Kindkys af Pol Pot - Kampuchea og den danske forbindelse", til Information.
Den kritik møder opbakning fra hans kollega fra Københavns Universitet, Karsten Fledelius.
Lav profil
"Der var information nok. Ikke om, hvor slemt det var. Men at det var slemt. Der var viden nok til at indtage en anden holdning, men så skulle man jo sejle op imod både USA og Kina. Fra dansk side valgte man at holde lav profil."
De Røde Khmerer bliver i 1979 væltet af Vietnam, der indsætter en marionetregering. Den anerkender Danmark dog ikke. Den danske regering fortsætter derimod sin opbakning til den nu afsatte Pol Pot og hans eksilregering.
"I betragtning af, at man kort efter den vietnamesiske erobring får sikkerhed for the killing fields, så kan man jo godt undre sig over, at man fra dansk side vedbliver med at anerkende et regime, der ikke har kontrol over sit territorium, og som oven i købet har begået en gigantisk statsterrorisme mod sin egen befolkning," siger Karsten Fledelius.
Anker: "Det kan jeg ikke huske"
Det var Anker Jørgensen (S), der var statsminister, mens De Røde Khmerer hærgede det lille sydøstasiatiske land. Men i dag husker han ikke, hvad Danmark foretog sig i forhold til landet i sen-70'erne.
"Når vi har anerkendt det, så går jeg ud fra, at landet er blevet temmelig demokratisk. Men det kan være, jeg tager fejl," siger Anker Jørgensen, hvis hukommelse halter på netop dét punkt, til Information:
"Jeg kan ikke huske det, selvom jeg fulgte med i Vietnam-krigen og alle de andre ting. Men lige dét der kan jeg ikke huske."
[email protected]
