"Venstrefløjen er for pacifistisk." Sådan har mangen borgerlig krigstilhængere vrisset, men nu kommer kritikken fra en uventet kant. Kamal Quereshi, folketingskandidat for SF, ønsker at "bevæge venstrefløjen," som han siger i et interview med politiken.dk.
"Jeg tror, at der stadigvæk er en pacifistisk gruppe - inkarnerede pacifister - som ganske vist ikke formulerer sig som pacifister. Men når det kommer til stykket, så skal der så meget til, før de bruger magt, at de reelt er passifister," siger Kamal Qureshi i interviewet.
Han ser krigen i Balkan i 1990'erne som et sørgeligt eksempel på pacifismens konsekvenser. Her angreb det serbiske militær civile i Sarajevo, mens Vesten så passivt til - bl.a. på grund af venstrefløjens modstand mod NATO-fly og militær magt.
"Sæt bøllerne stolen for døren"
"På venstrefløjen er vi meget humanistiske. Vi er med rette optaget af at hjælpe fattige kvinder i Malawi. Derfor vil vi blandt andet have ulandshjælpen op på 1 procent af BNP. Det bruger vi meget tid på at snakke om. Det passer godt ind i vores billede af verden, at hvis bare vi holder fast i de fredelige midler, så giver bøllerne op. Jeg tror bare ikke på det. Engang imellem har bøller også brug for at få sat stolen for døren. Man kan ikke altid sætte sig ned og tale sig tilrette," siger Kamal Quereshi.
Han fortryder dog ikke sit partis modstand mod krigen i Irak. Det er nemlig ikke alle problemer, som militær magt kan løse.
"Vi skal ikke bruge militæret af hensyn vores egne strategiske interesser. Magtanvendelse skal være begrundet i civile katastrofer. Der skal være menneskeliv på spil, førend vi griber til militære midler. Man kan sammenligne det lidt med, hvis man udfører et kirurgisk indgreb på en patient. Man skal være sikker på, at det indgreb, man nu sætter i gang for det første ikke slår patienten ihjel. Og at indgrebet for det andet ikke er værre end det, du er inde for at rette op på. Det er også afgørende, at målet er klart defineret og afgrænset," siger Quereshi til politiken.dk.
[email protected]
"Jeg tror, at der stadigvæk er en pacifistisk gruppe - inkarnerede pacifister - som ganske vist ikke formulerer sig som pacifister. Men når det kommer til stykket, så skal der så meget til, før de bruger magt, at de reelt er passifister," siger Kamal Qureshi i interviewet.
Han ser krigen i Balkan i 1990'erne som et sørgeligt eksempel på pacifismens konsekvenser. Her angreb det serbiske militær civile i Sarajevo, mens Vesten så passivt til - bl.a. på grund af venstrefløjens modstand mod NATO-fly og militær magt.
"Sæt bøllerne stolen for døren"
"På venstrefløjen er vi meget humanistiske. Vi er med rette optaget af at hjælpe fattige kvinder i Malawi. Derfor vil vi blandt andet have ulandshjælpen op på 1 procent af BNP. Det bruger vi meget tid på at snakke om. Det passer godt ind i vores billede af verden, at hvis bare vi holder fast i de fredelige midler, så giver bøllerne op. Jeg tror bare ikke på det. Engang imellem har bøller også brug for at få sat stolen for døren. Man kan ikke altid sætte sig ned og tale sig tilrette," siger Kamal Quereshi.
Han fortryder dog ikke sit partis modstand mod krigen i Irak. Det er nemlig ikke alle problemer, som militær magt kan løse.
"Vi skal ikke bruge militæret af hensyn vores egne strategiske interesser. Magtanvendelse skal være begrundet i civile katastrofer. Der skal være menneskeliv på spil, førend vi griber til militære midler. Man kan sammenligne det lidt med, hvis man udfører et kirurgisk indgreb på en patient. Man skal være sikker på, at det indgreb, man nu sætter i gang for det første ikke slår patienten ihjel. Og at indgrebet for det andet ikke er værre end det, du er inde for at rette op på. Det er også afgørende, at målet er klart defineret og afgrænset," siger Quereshi til politiken.dk.
[email protected]
