Privatiser vælgerne!

Slettet Bruger,

02/08/2007

Af Torben Mark Pedersen

Torben Mark Pedersen er cand polit, Ph.D. og formand for Liberalisterne - Frihed og Velstand

Regeringen gør klar til en ny værdikamp - en værdikamp der skal få danskerne til at tage et større personligt ansvar.

Det har man hørt før. I januar 2003 skød statsministeren også en værdikamp i gang i et interview i Weekendavisen, hvor han udtalte: "Hvis man mere grundlæggende ønsker at dreje et samfund i en anden retning, er det værdidebatten, man skal tage fat på."

Fire et halvt år senere står de socialdemokratiske værdier stærkere end nogensinde. Det er tydeligvis også regeringens erkendelse, for som skatteminister Kristian Jensen udtalte forleden, så har regeringen forsømt opgøret med de socialdemokratiske værdier.

Men hvorfor gik det så galt?

Ja, én forklaring finder man i minimalstatsbogen, for i modsætning til i interviewet i Weekendavisen i 2003, hvor statsministeren nedtonede betydningen af lovgivningsændringer for at vinde kulturkampen ("det at sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end de der lovgivningsændringer") var Anders Fogh Rasmussen i 1993 klar om, hvordan kollektivisterne havde vundet kulturkampen: De havde socialiseret vælgerne:

"De udviklede en socialstat efter følgende mønster: Skatterne blev sat i vejret for at finansiere flere og bedre tilbud om offentlige institutioner, behandlere og tilskudsordninger. I kraft af de højere skatter faldt danskernes private opsparing med den konsekvens, at familierne ikke længere selv havde penge til at klare f.eks. alderdom, sygdom, arbejdsløshed, børnepasning. Følgelig måtte borgerne efterspørge offentlige ydelser til at klare det, de ikke længere kunne magte privat. Herefter satte staten skatterne endnu mere op for at efterkomme det øgede pres på offentlige ydelser. De stigende skatter udmarvede yderligere den private sektors muligheder for selv at klare opgaverne. Og sådan fortsatte socialstaten sit vokseværk."

"Når over halvdelen af vælgerkorpset er afhængig af de offentlige kasser, så påvirker det hele tænkemåden i et samfund - langt ind i de dele af befolkningen, som ellers politisk opfatter sig som borgerlige eller liberale. Kollektivister findes i alle partier."

Opskriften på, hvordan kulturkampen kan vindes, ligger derfor lige for: Privatiser vælgerne.

Privatiser alle offentligt ejede selskaber og institutioner som DSB, Banestyrelsen, kommunale forsyningsselskaber, DR, TV2, Arbejdsformidlingen, DONG, Post Danmark, Københavns Lufthavn, fængsler, og hvad har vi.

Overlad det til den private sektor at producere uddannelse, børnepasning, sundhedsvæsen, ældrepleje m.m. Udover at øge velfærden, fordi den vil blive produceret af nogen, der har en direkte økonomisk interesse i at give brugerne den bedst mulige service, så vil det betyde en halv mio. færre offentligt ansatte og tilsvarende flere i den private sektor.

Reducer antallet af personer på overførselsindkomst ved at afskaffe efterlønnen, reducer dagpengeperioden til 1 år, omlæg SU fra stipendium til lån, reformer førtidspensionen, fastfrys overførselsindkomsterne på deres nuværende reale niveau - og sænk skatterne både i toppen og bunden.

Læg dertil brugerbetaling og stop for væksten i de offentlige udgifter, og forudsætningerne for at vinde kulturkampen er til stede.

Hvordan gik det? Privatiseringerne har været få og ubetydelige, der er flere - ikke færre - offentligt ansatte og flere på overførselsindkomst, de offentlige udgifter er eksploderet og har langt oversteget regeringens egen målsætning, overførselsindkomsterne til bl.a. børnefamilier og pensionister er øget, og skattetrykket er uændret højt.

Når Kristian Jensen taler om, at regeringen har forsømt opgøret med de socialdemokratiske værdier, er det årets underdrivelse. Mere velfærdsstat har været den røde tråd i regeringens konsekvent gennemførte politiske strategi for at overbevise vælgerne om, at regeringen står for kollektivisme og ikke for liberalisme. Og på det ideologiske plan er denne politik blevet ført med direkte brutalitet, som da socialministeren offentligt blev truet med fyring for sine bemærkninger om ulighed. I det hele taget er enhver liberal opposition blevet trynet i en grad, så Leif Mikkelsen til sidst fik nok og foretrak det alt andet end liberalistiske Ny Alliance frem for Venstres kollektivisme.

Hvis regeringsmedlemmerne vil have danskerne til at tage et større ansvar, så kunne de passende gå foran. I stedet for at skyde ansvaret for skattesænkninger fra sig med bemærkninger som: "Vi vil sænke personskatterne, når det økonomiske råderum er til stede", kunne de tage et personligt ansvar og annoncere: "Som regering påtager vi os det fulde ansvar for at tilvejebringe det fornødne råderum, så vi kan sænke skatterne."

Kilde: