Privathospital vil uddanne læger - hvis det må

Slettet Bruger,

06/12/2007

Det første danske privathospital er nu klar til at oprette uddannelsesstillinger, skriver Dagens Medicin. HjerteCenter Varde har i et brev til Region Syd erklæret, at de er villige til at oprette fire uddannelsesstillinger fra foråret 2008. Og der vil vordende speciallæger kunne få en uddannelse, siger Ricardo Sanchez, der er administrerende direktør på centret.

"Vi kan selvfølgelig ikke tilbyde dem 1.000 hjerteoperationer, for så mange laver vi ikke, men vi kan tilbyde dem at deltage aktivt i 300 operationer. Og i behandling af hjerterytmeforstyrrelse kan vi tilbyde mere end de andre klinikker, før der er vi størst i Danmark," siger Ricardo Sanchez til Dagens Medicin.

Privathospitaler bliver ellers ofte beskyldt for at være profitorienterede og ikke fokuseret på samfundsbehov. Men ifølge Ricardo Sanchez kan de to hensyn godt gå hånd i hånd.

"Økonomisk kan det måske ikke svare sig for os, men på lang sigt tror jeg, det kan svare sig, for hvis vi selv er med til at uddanne, kan vi forvente, at der kommer dygtige læger, og at der måske bliver nogen hængende hos os," lyder det HjerteCenter Vardes direktør.

Mens vi venter på Sundhedsstyrelsen
Privathospitalets tilbud bliver ikke det eneste af slagsen. For to uger siden meddelte Sammenslutningen af Privathospitaler, at man havde indgået en aftale om uddannelse af sygeplejersker. Og ved samme lejlighed gav flere af sammenslutningens medlemshospitaler udtryk for, at de også ville være klar med lægeuddannelse.

Inden HjerteCenter Varde og de øvrige interesserede private hospitaler kommer så langt, skal de have tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. De har nedsat en arbejdsgruppe, der engang i foråret 2008 vil svare på, om privathospitalerne må uddanne læger. Og selv om svarer skulle blive positivt, så kommer det til at vare endnu længere tid.

"Når Sundhedsstyrelsen har taget en beslutning, skal der laves detaljerede uddannelsesprogrammer for de enkelte afdelinger, og det er ikke noget, man bare lige gør. Det er et større arbejde, hvor en masse fagpersoner skal finde ud af, hvordan målbeskrivelsen kan opfyldes det her konkrete sted," siger Marit Bucccarella, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Hun hilser udmeldingen fra de danske privathospitaler velkommen, i lighed med formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, der dog tager forbehold for, om privathospitalernes uddannelser bliver tilrettelagt og finansieret på lige fod med det offentliges.

"Det har jeg sat spørgsmålstegn ved før, og det gør jeg fortsat," siger Poul Jaszczak til Dagens Medicin.

[email protected]


Kilde: