Private daginstitutioner stormer frem

Slettet Bruger,

02/12/2007

Skal barnet have halal-kød eller vegetar-mad i vuggestuen? Skal børnehaven købe fælles legetøj eller bede børnene tage deres eget med og bruge pengene på noget andet? Sådanne spørgsmål kan skabe meget strid i offentlige daginstitutioner, hvor der skal "være plads til alle". Men i private daginstitutioner er flere beslutninger lagt over til forældrene, og det kan ikke undre, at antallet af private daginstitutioner er på kraftig fremgang. Det berette Ritzau.

Mens der i starten af året var omkring 20 registrerede private daginstitutioner, når Danmark op på 100 i starten af 2008, viser tal fra Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).

"Og der er potentiale for mere. Jeg tror, at vi kan komme op på 500 inden for de kommende år, inden vi når et mætningspunkt," siger Nana Nyhuus, konsulent i DLO, til Ritzau.

I 2005 blev loven ændret, så det blev lovligt at lave private daginstitutioner, så længe de lever op til lovgivningen og kommunens krav. Og det er det, som nu for alvor er begyndt at slå igennem, mener DLO.

[email protected]

Kilde: