Privat skadestue har allerede 10-15 kunder om dagen

Den privatejede "Skadestuen NU", der åbnede på Frederiksberg i København for mindre end to måneder siden, har allerede godt gang i behandlingen, se...

Slettet Bruger,

02/10/2008

Den privatejede "Skadestuen NU", der åbnede på Frederiksberg i København for mindre end to måneder siden, har allerede godt gang i behandlingen, selvom man f.eks. for en brækket arm skal betale 1.500 kroner for en behandling, som er gratis i det offentlige. Til gengæld har den private skadestue kun kort eller ingen ventetid.

Allerede nu vælger 10-15 patienter om dagen at benytte sig af det private alternativ, når de skal på skadestue. Det er ikke nok til, at den på lang sigt kan løbe rundt, hvilket kræver omkring 35 daglige patienter, men det er en god begyndelse, siger klinikchef Morten Hougaard.

"Folk skal lære at bruge os. Da de første privathospitaler kom frem, var der heller ikke særlig mange, der brugte dem til at starte med. Og vi tror, det er det samme vi ser her," siger Morten Hougaard til P3 Nyhederne.

Han fortæller, at det er alle typer patienter, der vælger at bruge den private skadestue.

"Det er meget blandet, hvem der kommer her. Det er alt lige fra børnefamilier til ældre, som synes at det her alternativ med at kunne komme hurtigere hjem igen, vægter højere end det, at man skal betale for det," siger Morten Hougaard.

[email protected]

Kilde: