Posten i Allerød bliver igen delt ud

Slettet Bruger,

04/06/2007

Konflikten mellem ledelse og ansatte på Allerød Postkontor har nu fået en ende, skriver 3f.dk. Postbudene har genoptaget arbejdet, efter at deres kollega er sluppet med en advarsel for at have omdelt et privat synspunkt sammen med en folder fra en nationalistisk forening.

"De gik i arbejde mandag morgen i forventning om, at konflikten ville blive løst i mindelighed. Men jeg kan først orientere dem om aftalen på onsdag, da der ikke deles post ud grundlovsdag," siger Kurt Hansen, som er formand for 3F Nordsjælland Syd.

Postarbejderen, som nu har fået en advarsel, blev hjemsendt, fordi han omdelte en privat løbeseddel med posten, hvori han gjorde opmærksom på, at det var under protest, at han omdelte en løbeseddel fra Foreningen Dansk Kultur til Værn om Grundloven.

Aktionen medførte en hjemsendelse af postarbejderen og arbejdsnedlæggelse fra hans kolleger.

OBO


Kilde: