Politisk pres på hjemmeværnschef

En sjælden forbrødring mellem Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre sætter nu den kommitterede for Hjemmeværnet, Ulrik Kragh, under stærkt polit...

Slettet Bruger,

23/07/2009

En sjælden forbrødring mellem Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre sætter nu den kommitterede for Hjemmeværnet, Ulrik Kragh, under stærkt politiske pres. Sagen om Maria Mawla, der bar tørklæde som en del af sin hjemmeværnsuniform, får begge partier til at kræve Kraghs afgang. Det skriver Ritzau.

"Hvorfor skal vi bruge over en million kroner på løn og pensionsforpligtigelser til en politisk udpeget chef, når Hjemmeværnets militære ledelse ganske fint kan stå for dén opgave. Den seneste sag omkring muslimske tørklæder er jo blot et eksempel på, hvor uheldigt det er med en politiker udpeget til leder af Hjemmeværnet," siger DF's Hans Krsitian Skibby, der er medlem af forsvarsudvalget, til Ritzau.

Ifølge Skibby ligner udpegningen af det tidligere folketingsmedlem Kragh som kommitteret en trøstepræmie, der blev givet til ham, da han missede Folketinget. Skal man fortsat have en politik chef for værnet, bør man i det mindste sikre sig, at det ikke er en aktiv politiker, der får tjansen, mener Skibby.

Også hos de Radikale giver sagen altså anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i en politisk udpeget chef. Og særligt ved Ulrik Kragh, der efter partiets mening var lige lovlig føjelig over for DF's krav om et tørklædeforbud.

"Han har i den grad forkludret sagen. Pludselig går han imod sin egen organisation, som har fremhævet Mawla som et eksempel, der kunne give grobund for, at man kunne få tilgang af nye medlemmer. Når man dertil lægger, at han skal have en million årligt for det, så mener jeg, at vi må have valuta for skillingerne. Og lige nu tyder det på, at han sådan set koster Hjemmeværnet flere medlemmer, end han skaffer - og det kan da ikke være valuta for pengene," siger den radikale integrationsordfører Morten *Østergaard til Ritzau.

[email protected]


Kilde: