"Hvis betjente selv kunne vælge, patruljerede de slet ikke på Christiania. Mange føler at indsatsen er nyttesløs," fortæller formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, til Jyllands-Posten i dag.
Efter onsdagens aktion på Christiania, hvor politiet ryddede flere hashboder, var hashhandlen i gang igen to minutter efter, at politiet havde forladt området, fortæller han. Ifølge Ibsen er politikernes plan for en normalisering af Christiania så ringe planlagt, at politiet sidder tilbage med en reelt uløselig opgave.
"Fremtiden for Christiania er , politiet har ikke noget mål at arbejde henimod. Politikerne har forsøgt at holde sig varme ved at tisse i bukserne," siger Peter Ibsen.
Slaget er tabt
Folketinget vedtog i 2004 omfattende ændringer i "Christiania-loven", der skulle medvirke til en såkaldt normalisering af området. Samme år ryddede politiet Pusherstreet for at komme den åbenlyse hashhandel til livs. I Folketinget er meningerne delte. Hos SF mener man, at indsatsen på Christiania tydeligt viser, at hash bør legaliseres.
"Vi har tabt kampen mod hash, og regeringen må overveje strategien mod hashhandel i stedet for at forsætte dette sisyfos-arbejde," siger SF's Anne Baastrup til Jyllands-Posten.
Hos regeringspartierne mener man derimod, at medicinen er, at blive ved indtil al hashhandel er stoppet.
"Vi må blive ved, indtil det ikke længere er økonomisk rentabelt at handle med hash på Christiania. Når man kan købe hash kort tid efter en politiaktion, viser det tydeligt, at problemet ikke er løst, men der er ikke andet at gøre end at politiet sætter flere ressourcer ind," siger Venstres Christiania-ordfører, Peter Christensen.
Hos regeringspartneren, de Konservative, har Christiania-ordfører Christian Wedell-Neergaard fuld forståelse for betjentenes frustration, og han erkender, at politiet aldrig vil kunne stoppe hashhandlen på Christiania.
"Den eneste måde, men kan komme handlen til livs på, er en normalisering af Christiania. Politiets indsats har hjulpet enormt meget, men de kan kun løse problemet midlertidigt," påpeger Wedell-Neergaard.
[email protected]