Politikere fordømmer muslimers lukning af kunstudstilling

Den danske kunstgruppe Surrend åbnede en udstilling i Berlin forrige fredag

Slettet Bruger,

01/03/2008

Den danske kunstgruppe Surrend åbnede en udstilling i Berlin forrige fredag. En af de 27 plakater på udstillingen er et billede af muslimernes hellige sten, Kaba'en i Mekka. Inskriptionen på plakaten er "Dumme sten".

Det faldt en række muslimer så meget for brystet, at de trængte ind på udstillingen i tirsdags, og forlangte at plakaten blev fjernet. Efter trusler om vold valgte arrangørende at lukke udstillingen.

Det afføder nu reaktioner fra danske politikere, skriver tv2.dk.

De konservatives Henriette Kjær foreslår, at EU-landende laver aftaler om, hvorledes man skal reagerer på den form for trusler.

"Uden at det behøver at være særligt formelt, bør EU-landene aftale, at man ikke vil acceptere den slags. Man skal ikke give efter og f.eks. lukke en udstilling, med mindre der er en meget høj risiko," siger Henriette Kjær til tv2.dk.

Udfordringen er at forklare det til muslimerne
Og Henriette Kjær bakkes op af Socialdemokraterenes formand, Helle Thorning-Schmidt. Hun opfordrer underigsminister Per Stig Møller (K) til at tage sagen op med sine udenrigsministerkollegaer i EU.

Per Stig Møller er dog ikke i tvivl om enigheden blandt de europæiske politikere.

"Holdningen er der ikke nogen tvivl om, men udfordringen går ud på at forklare den muslimske verden, hvordan Vestens holdninger er. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan leve sammen," siger han til Tv2.

[email protected]

Kilde: