Politiker: 16 gange fuck på 45 sekunder

Slettet Bruger,

16/10/2007

Det er ikke enhver lokalpolitiker forundt at få over 800.000 YouTube-fremvisninger på lidt over en uge. Men reaktionen på et par hurtige dumme spørgsmål fra en norsk journalist har gjort den republikanske lokalpolitiker fra New York, James Oddo, til en verdensberømthed. Oddo medvirker i programmet "Rikets Røst", hvor den norske studievært Pia Haraldsen optræder i rollen som usædvanligt uinformeret politisk reporter. Haraldsens spørger blandt Oddo til republikanernes initiativer for samerne, "de små mænd med sjove hatte, der drikker meget og fanger rensdyr med tov".

Filmen knækker dog først for den konservative New Yorker, da Haraldsen undrer sig over, at en afro-amerikaner som Barrack Obama kan stillle op til præsidentvalg og spørger til, hvad Hillary Clintons pinlige cigar-episode mon kommer til at betyde for præsidentvalget.

Oddo reagerer derefter med en "fuck"-frekvens, som selv Tarantino ville være stolt af, krydret med et enkelt "bullshit".

Obama/Osama
Minoritetslederen fra New Yorks byråd har siden undskyldt sit ordvalg, men forklaret at han følte sig berettiget vred i situationen.

Den mest sete YouTube-version er en komprimeret udgave af indslaget fra "Rikets Røst". For at bringe gennemsnitsederne ned har vi valgt at bringe den lange version.

Den giver dig til gengæld mulighed for at se Haraldsen spørge til status på krigen i Vietnam og se Barack Obama fremstillet som Osama bin Laden.

[email protected]

Kilde: