Af Ole Birk Olesen
I september blev 125 daginstitutioner i Københavns Kommune blokeret af forældre, som var sure over, at der blev sparet på landets dyreste pasningstilbud. Blokaderne var klokkeklart ulovlige, men det får ingen konsekvenser for de involverede, viser en konkret sag, som 180Grader.dk har fået indsigt i.I sagen anmeldes en navngiven mand til Københavns Politi for at have blokeret for personalets adgang til en børnehave. Anmelderen, som ønsker at være anonym i 180Grader.dk's omtale af sagen, men hvis navn er redaktionen bekendt, skriver, at den anmeldte forhindrede institutionslederen i at åbne børnehaven.
"Dermed har jeg ikke kunnet få passet min søn, hvorfor jeg må anses som part i sagen," skriver anmelderen.
Straffeloven siger da også ganske klart, at institutionsblokaderne er ulovlige. I paragraf 119 stk. 3 står der, at hvis nogen lægger offentligt ansatte "hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller med fængsel indtil 6 måneder".
Anmeldelse afvist
Men anmeldelsen afvises af Københavns Politi tre uger senere.
"Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at blokaden af [institutionens navn] d. 20. september 2007 var en del af en større faglig konflikt," skriver politiassistent Claus. A. H. Jensen i svaret.
Anmelderen skriver herefter i en klage over afgørelsen til Statsadvokaten:
"Der kan ikke som det påstås være tale om en faglig konflikt. En faglig konflikt er en konflikt mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. I denne sag er der tale om, at en privatperson blokerer de ansattes adgang til en offentlig institution."
Men Statsadvokaten afviser klagen og skriver uden yderlige begrundelse:
"I den anledning kan jeg meddele, at jeg er enig med politidirektøren i afgørelsen med den begrundelse, der er anført af politidirektøren - at blokaden var en del af en større faglig konflikt."
Vicestatsadvokat: Sådan er det bare
Overfor 180Grader.dk ønsker vicestatsadvokat Anders Riisager heller ikke at uddybe, hvorfor der skulle være tale om en faglig konflikt.
"Det skal forstås i en større sammenhæng, og det skal forstås, som det er skrevet: At vi mener, det var en del af en større faglig konflikt," siger Anders Riisager.
Det var nogen forældre, som var utilfredse med, at der blev skåret ned på pasningstilbudet til deres børn. Det er vel en protest mod nedskæringer og ikke en faglig konflikt?
"Ja, men set i en større sammenhæng, så var det en del af en faglig konflikt."
Hvad er det for en ...
"Jamen, jeg kan ikke komme det nærmere end det, som står i afgørelsen. Vi har opfattet det som en del af en faglig konflikt."
Men det er jo ikke en faglig konflikt, når nogen protesterer mod nedskæringer.
"Det kan man være enig eller uenig i, men sådan har vi opfattet det."
Hvordan kan I opfatte det sådan?
"Prøv at høre her, vi har lavet en afgørelse, vi har ikke lavet et debatoplæg."
Men I må da kunne begrunde jeres afgørelse?
"Det har vi også gjort. Vi har den begrundelse, som er anført i afgørelsen."
Men I må da have en begrundelse for at kalde det en faglig konflikt, når det i virkeligheden handler om forældre, der protesterer imod nedskæringer?
"Sådan har vi opfattet det."
Hvordan kan I opfatte det sådan?
"Prøv at høre her, vi har truffet en afgørelse. Det er ikke et oplæg til diskussion."
Men udtrykket 'faglig konflikt' betyder jo noget, nemlig en strid mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
"Jeg forstår godt din pointe, men du må også forstå, at jeg hverken kan elller vil gå ind i en længere debat om det."
Professor giver politiet ret
Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet, mener imidlertid ikke, at politi og statsadvokat gør noget forkert ved at kalde forældreblokaderne en faglig konflikt - selvom han medgiver, at de ikke er det.
"Når politiet i forbindelse med anmeldelser om blokader bruger udtrykket 'faglig konflikt', så er jeg ikke sikker på, at man skal forstå det på samme måde, som hvis du ringer og spørger i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne. For omkring 30 år siden blev der lavet nogle interne retningslinjer om, at man skulle være mere forsigtig med at rejse sager, når det drejede sig om faglige konflikter. Det, der er interessant i den sammenhæng er ikke, om der rent fagretligt er tale om en faglig konflikt, men hvordan man anskuer aktionen i forhold til strafansvar, og der kan jeg altså ikke blive forarget over, at man vil anskue det her på samme måde som en faglig konflikt. Det betyder bare, at de bruger de regler om, at man skal være tilbageholdende med at blande sig i faglige konflikter, på det her område også," siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at politiet på den måde kan skalte og valte med loven, men det er bare fordi, jeg ikke har forstand på det, eller hvad?
"Ja, kort og godt. Når man vedtager en lov og Folketinget siger, at den her lov skal administreres på den og den måde, så er det ikke at skalte med loven, at man retter sig efter, hvad Folketinget har tilkendegivet."
Men nu var det jo faglige konflikter, de retningslinjer var møntet på, og det her er ikke en faglig konflikt. Så siger du, at man kan vælge at anskue det som en faglig konflikt, men det er det jo ikke.
"Nej, og hvis du er matematiker, så er det i orden at have dit synspunkt, men det er jeg ikke, og det her er jura. Jurister skal se på, hvad meningen med regelsættet er, og spørgsmålet er, om den her situation ligner en faglig konflikt. Hvis den gør det, så skal den behandles på samme måde," siger Gorm Toftegaard Nielsen.
[email protected]
