Politiet vil ikke provokere på Nørrebro

Politiet skal ikke provokere unge mennesker, der kan reagere ved at afbrænde biler og containere

Slettet Bruger,

23/02/2008

Politiet skal ikke provokere unge mennesker, der kan reagere ved at afbrænde biler og containere. Det mener man i Københavns Politi, hvor en intern mail beder hundepatruljer om ikke at foretage visiteringer. Det beretter dr.dk.

Formand for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt kalder mailen "fuldstændig vanvittig", fordi den kan give det indtryk, at politiet lader sig kue af ballade. Han vil nu tage kontakt til chefpolitiinspektør Per Larsen for at få en forklaring, skriver tv2.dk.

Rød klud
TV2 Nyheder har fået fat i mailen og meddeler, at den er blevet sendt af en mellemleder i Københavns Politi til de betjente, der visiterer for blandt andet knive og pistoler på indre Nørrebro.

"Konsekvensen af vores resolutte indgriben har afstedkommet, at gruppepatruljer og hundevogne virker som en rød klud på de unge. Derfor skal patruljerne fra Beredskabssektion og Hundepatruljen, indtil videre, ikke foretage visitationer i området omkring Blågårds Plads og Folkets Park," skriver vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Claus Olsen, i mailen.

"Hovedrystende"
Beslutningen vækker kritik, både blandt betjente og hos politikere.

"Jet synes jeg er hovedrystende. Jeg kan godt forstå, at kolleger tager sig til hovedet og tænker "hvad er det her for noget, hvorfor skal vi lægge under for, at der er nogen lidt uheldige personer, som vælger at klage over politiet og så vælger man at agere ud fra det," siger Claus Oxholm, formand for Politiforbundet i København.

Peter Skaarup, Retsordfører for Dansk Folkeparti, siger:

"Vi mener ikke, at politiet provokerer. Vi mener faktisk, at det er de unge, der provokerer. Det er de unge, der gerne vil dirigere, hvad der foregår og det skal de ikke have lov til."

[email protected]

Kilde: