Det var modstand fra Københavns Politi, der gjorde at en kvidelig læge, der var gift med et af medlemmerne af Blekingegade-banden, og som stjal oplysninger om sine patienter og videregav dem til banden, aldrig blev tiltalt.
Både rigsadvokat Asbjørn Jensen og nu afdøde statsadvokat H.C. Abildtrup fandt grundlag for at få lægen dømt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.
Lægen erkendte kort tid efter sin anholdelse i august 1989, at hun i 20-30 tilfælde havde stjålet papirer fra sine patienter og videregivet dem til sin mand, Karsten Møller Hansen, der var en af medlemmerne af Blekingegade-banden.
Hun havde ifølge eget udsagn fået indtryk af, at dokumenterne skulle bruges til at skaffe pas til forfulgte palæstinensere, men i virkeligheden blev de stjålne identiteter bl.a. brugt til at leje biler til brug for bankrøverier.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller Den Danske Lægeforening greb i sin tid ind over for lægen, selv om hun havde forsyndet sig groft mod sit lægeløfte.
Statsadvokaten ville have Sundhedsstyrelsens vurdering af, om lægen skulle fratages sin lægeautorisation, men det afviste daværende direktør Michael von Magnus. Han mente, at der ikke var risiko for hendes lægearbejde.
Daværende chef for Den Danske Lægeforening, Jens Kristian Gøttrik, mener, at foreningen ikke begik en fejl ved at undlade at indlede en disciplinærsag mod lægen.
"Når hverken anklagemyndigheden eller Sundhedsstyrelsen skred ind, var det heller ikke vores opgave," siger han i dag.
Sagen om lægen har vakt opsigt, og justitsminister Lene Espersen (K) oplyste onsdag til Folketingets retsudvalg, at sagen var opgivet pga. forældelse og mangel på beviser.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten.
[email protected]
Både rigsadvokat Asbjørn Jensen og nu afdøde statsadvokat H.C. Abildtrup fandt grundlag for at få lægen dømt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.
Lægen erkendte kort tid efter sin anholdelse i august 1989, at hun i 20-30 tilfælde havde stjålet papirer fra sine patienter og videregivet dem til sin mand, Karsten Møller Hansen, der var en af medlemmerne af Blekingegade-banden.
Hun havde ifølge eget udsagn fået indtryk af, at dokumenterne skulle bruges til at skaffe pas til forfulgte palæstinensere, men i virkeligheden blev de stjålne identiteter bl.a. brugt til at leje biler til brug for bankrøverier.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller Den Danske Lægeforening greb i sin tid ind over for lægen, selv om hun havde forsyndet sig groft mod sit lægeløfte.
Statsadvokaten ville have Sundhedsstyrelsens vurdering af, om lægen skulle fratages sin lægeautorisation, men det afviste daværende direktør Michael von Magnus. Han mente, at der ikke var risiko for hendes lægearbejde.
Daværende chef for Den Danske Lægeforening, Jens Kristian Gøttrik, mener, at foreningen ikke begik en fejl ved at undlade at indlede en disciplinærsag mod lægen.
"Når hverken anklagemyndigheden eller Sundhedsstyrelsen skred ind, var det heller ikke vores opgave," siger han i dag.
Sagen om lægen har vakt opsigt, og justitsminister Lene Espersen (K) oplyste onsdag til Folketingets retsudvalg, at sagen var opgivet pga. forældelse og mangel på beviser.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten.
[email protected]
