Politiet roser borger, der forfulgte flugtbilist

En privatperson fra Kalundborg får ros af politiet, efter at han natten til søndag forfulgte en flugtbilist, der havde påkørt ham bagfra to gange, ...

Slettet Bruger,

08/06/2009

En privatperson fra Kalundborg får ros af politiet, efter at han natten til søndag forfulgte en flugtbilist, der havde påkørt ham bagfra to gange, skriver bt.dk.

Indehaveren af en Skoda havde forventet, at de to personer i en VW Polo, som kørte ind i ham, ville være steget ud af deres bil for at udveksle de nødvendige forsikringsoplysniner, men de tog i stedet flugten. Og så valgte Skoda-indehaveren at følge efter.

Under biljagten påkørte flugt-Polo'en en 11-dreng, som dog slap med overfladiske skrammer, men alligevel fortsatte bilisten flugten uden at stoppe. Og Skoda-ejeren fulgte stadig med indtil en rundkørsel, hvor han kørte så hårdt op i bagenden på Polo'en, at begge biler var ude af stand til køre væk. Herefter flygtede to mænd fra Polo'en til fods. Politiet har dog en klar idé om, hvem de var.

"Det er helt naturligt, at man sætter efter en bil, der lige har påkørt en. Og når der tilmed er personer, der bliver kørt ned, er det helt rigtigt at følge efter," siger kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi ifølge bt.dk.

[email protected]

Kilde: