Politiet lader kriminelle gå

Slettet Bruger,

22/11/2007

Forleden annoncerede ledelsen i Københavns Politi en ny og nedsat indsats over for visse typer forbrydelser. Men i virkeligheden er en del kriminelle længe gået fri for straf, fordi politiet ikke forfølger sagerne. Det skriver Jyllands-Posten. Oplvelsen af, at sagerne ikke forfølges, har man blandt i sager om narkokriminalitet og anden organiseret kriminalitet, siger kriminalassistent
Viggo Bøllingtoft fra afdelingen for organiseret kriminalitet.

"Det piner os, og vi river os i håret," siger han til Jyllands-Posten og fastslår, at det naturligvis har konsekvenser, "selvfølgelig er det en fordel for de kriminelle".

I alt ligger der 40.000 uopklarede sager hos Københavns Politi. Også på Amager kan man nikke genkendende til frustrationen over, at de kriminelle ikke forfølges.

"Vi har en klar fornemmelse af, at vi ikke passer vores arbejde. Vi føler afmagt," siger Kenneth Schmidt, der foruden at være kriminalassisten er formand for Københavns Politis klub for efterforskere.

Han bekræfter, at flere efterforskere bryder de regler, der ellers tilsiger, at voldssager skal efterforskes inden for 30 dage. Mindre voldssager bliver fejlagtigt kategoriseret som "undersøgelssager", og dermed sættes de 30 dages tidsfrist ud af spil.

"Det er er forsøg på at vinde tid. På at få lidt luft," siger Kennth Schmidt til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: