Pind fastholder undersøgelse af Justitsministeriet

Først skulle Justitsministeriets rolle i sagen om Blekingegadebanden undersøges, efter de nye oplysninger, der kom frem i Peter Øvig Knudsens anden...

Slettet Bruger,

06/01/2008

Først skulle Justitsministeriets rolle i sagen om Blekingegadebanden undersøges, efter de nye oplysninger, der kom frem i Peter Øvig Knudsens anden bog om den venstreorienterede politimordergruppe. Så forlød det fra den ni år gamle PET-kommission, at det var man skam i gang med. Men nu viser det sig, at det ikke er alle aspekter af Justitsministeriets rolle i sagen, der bliver undersøgt. Det skriver Politiken.

Venstres Søren Pind har gjort sig til fortaler for en en undersøgelse af, ikke bare hvorfor ministeriet undlod at arbejde for en udlevering af de to PFLP-terrorister, der blev anholdt i Paris i 1983 med seks millioner danske kroner i kontanter, men også hvorfor man i sidste ende opgav at tiltale Blekingegadebanden for terrorisme. Det første spørgsmål kigger PET-kommissionen på, men ikke det andet, lyder fra fra kommissionens formand Leif Aamand.

"Hvad anklagemyndigheden har foretaget sig, vedkommer ikke vores arbejde. Vi skal undersøge PET. Desuden ligger retssagen først i 1990, hvilket er efter den periode, som vi undersøger - så det er slet ikke noget, vi vil gå ind i," siger Leif Aamand til Politiken.

Men spekulationer efter Peter Øvig Knudsens bog udkom går på, om Justitsministeriet havde en finger med i spillet på anklager H.C. Abildtrups beslutning om ikke at anklage Blekingegadebanden for terrorisme. Derfor insisterer Søren Pind nu på, at ministeriet også får undersøgt sin rolle i det spørgsmål.

"Jeg vil have den her sag undersøgt. Jeg er helt enig med Uffe Ellemann-Jensen i, at alle aspekter i den her sag bør undersøges til bunds. Særligt de to problemstillinger, der handler om Justitsministeriets rolle i forbindelse med sagen om de to palæstinensere samt sagen om anklageskriftet - det drejer sig trods alt blandt andet om en ung politimand, der faldt i tjenesten," siger Søren Pind til Politiken.

[email protected]

Kilde: