Pind: Løkke skal sammenlignes med Nick Hækkerup

Det er ikke retfærdigt, når Gallup spørger vælgerne, om de vil have finansminister Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter Anders Fogh Rasmuss...

Slettet Bruger,

14/11/2008

Det er ikke retfærdigt, når Gallup spørger vælgerne, om de vil have finansminister Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter Anders Fogh Rasmussen, eller om de i stedet foretrækker Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. Det mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, ifølge berlingske.dk. I stedet bør man sammenligne Løkke med dennes næstformandskollega hos Socialdemokraterne, Nick Hækkerup, synes Pind.

"Hvis man skal måle ham med nogen, skal man måle ham med én der har samme position som ham. Det er ikke fair at stille en næstformand op mod en formand," siger Søren Pind til berlingske.dk.

Målingen fra Gallurp viser, at flere vælgere foretrækker Thorning frem for Løkke som landets næste statsminister, og at mere end dobbelt så mange peger på Lene Espersen som på Løkke.

Men den slags målinger er udtryk for hetz, mener Pind.

"Jeg synes, der er blevet kørt en enorm hetz mod Lars Løkke det seneste års tid. Den må snart stoppe," siger han.

[email protected]

Kilde: