Pia slipper af med Krarup og Langballe

"De har en form, som taler dem imod," sagde Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, for halvanden måned siden i et interview om fætrene og DF-folk...

Slettet Bruger,

13/01/2009

"De har en form, som taler dem imod," sagde Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, for halvanden måned siden i et interview om fætrene og DF-folketingsmedlemmerne Søren Krarup og Jesper Langballe. Ved samme lejlighed slog hun også fast, at hun nu var ved at være træt af dem, men snart kan hun slippe for dem begge. De meddeler nemlig nu, at de ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

"Bevar mig vel, jeg er det ældste medlem af Folketinget, så det er ikke helt uventet. Jeg har ikke villet sige det højt før, men nu er der ikke grund til at lægge skjul på det: Jeg stiller ikke op til det næste folketingsvalg. Jeg er ikke politiker, jeg har ikke mit hjerte med i politik, men jeg har mit hjerte med i den nationale værnepligt, som jeg aftjener, og derfor vil jeg selvfølgelig blive herinde indtil det næste folketingsvalg," siger 71-årige Søren Krarup til Ritzaus Bureau.

Jesper Langballe mener, at han med sine 69 år efterhånden er blevet "en gammel svend".

"Jeg kom jo ind i Folketinget, da jeg var i 60'erne, og så kommer man ikke ind for at gøre politisk karriere. Det ville være lidt sent. Det var udelukkende, fordi der var en bestemt opgave, som skulle løses: Udlændingepolitikken. Og den er blevet løst. Man vil jo stadig kunne forklare sig selv, at der er ting, man kan gøre, og at man er så og så uundværlig. Men altså ... det er man jo ikke," siger Jesper Langballe til Ritzau.

Ifølge DF-udenrigsordfører Søren Espersen, der som daværende pressechef for Dansk Folkeparti var med til at overtale de to præster til at stille op til Folketinget, har deres indsats for partiet været uvurderlig.

"Dengang var der sådan en opfattelse af, at det var anti-intellektuelt og nærmest lidt vulgært at stemme på Dansk Folkeparti. Men den holdning var Søren Krarup og Jesper Langballe med til at gøre op med på grund af deres store viden og intellekt. Det pjat er der ikke nogen, som længere taler om," siger Søren Espersen til Ritzau.

[email protected]

Kilde: