Pia Kjærsgaard langer ud efter Ny Alliance

Slettet Bruger,

14/05/2007

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, langer nu ud efter det fremstormende nye parti, Ny Alliance. Danskerne har fået alt for lidt at vide om partiets politik, mener hun.

"På skatteområdet ved vi ligeså lidt, selv om hjernekapaciteterne i CEPOS må gnide sig i hænderne - for 40 pct. beskatning og fordobling af indtægtsgrænsen for betaling af topskat må da overgå selv de vildeste drømme i den borgerligt-liberale tænketank. Men hvordan skal det finansieres? Vi hørte noget om, at boligejerne skulle holde for, men den historie aflivede Naser Khader samme aften. Hvad er der så tilbage? Førtidspensionisterne, de ældre eller andre svage grupper?" spørger Pia Kjærsgaard i sit politiske ugebrev.

Hun mener, at Ny Alliance blot er en alliance af politikere, som følte sig overset i deres gamle partier.

"En meget grim mistanke begynder at nage mig. Gitte Seeberg indrømmede nemlig ligeud over for B.T., at hun var skuffet over, at hun ikke havde fået en ministerpost. Med vores viden om, at Naser Khader på samme måde følte sig overset hos de radikale, begynder det unægtelig at ligne en tanke, at "Ny Alliance" er en alliance mellem forsmåede politikere - Christiansborgs sarte planter," skriver Pia Kjærsgaard.


Kilde: