Karen Jespersen (V) har knap fået sat sig på ministertaburetten, før hun er kommet i politisk strid med Pia Kjærsgaard (DF). Karen Jespersen, der netop er blevet udnævnt til social- og ligestillingsminister, forsvarer muslimske kvinders ret til at bære tørklæde, og det er Pia Kjærsgaard fortørnet over, skriver Jyllands-Posten.
"Jeg er skuffet over udtalelsen, når hun har haft det stik modsatte synspunkt. Det er påfaldende, at hun forsvarer det muslimske tørklæde samme dag, som hun bliver ligestillingsminister. Det er et markant politisk signal, som jeg finder grotesk. Det skal ikke være lovligt, at små piger eller undervisere skal bære tørklæde," siger Pia Kjærsgaard, der er leder i Dansk Folkeparti, til Jyllands-Posten.
Hun henviser til, at Karen Jespersen for fire år siden gjorde sig til talsmand for et tørklædeforbud for muslimske skolelærere.
Nej tak til religiøse symboler
"Jeg mener ikke, at man skal kunne bære meget synlige, religiøse symboler, når man repræsenterer en institution som folkeskolen," sagde Karen Jespersen, som efterfølgende forsvarede synspunktet i den offentlige debat.
For blot et år siden var Karen Jespersen medlem af Socialdemokraterne, og Pia Kjærsgaard er overrasket over holdningsskiftet siden Karen Jespersen er blevet V-minister.
"Jeg må være mere ligestillingskvinde end Karen Jespersen. Hun går ikke ligestillingens ærinde ved at forsvare muslimske kvinders ret til at bære tørklæde. Det er undertrykkende," siger Pia Kjærsgaard.
Karen Jespersen afviser
Men Karen Jespersen afviser, at hun har skiftet holdning.
"Jeg mener det, jeg sagde dengang. At det er betænkeligt, hvis skolelærere skilter med deres religiøse og politiske holdninger, men at jeg også var i tvivl om, hvorvidt der skulle lovgives om det," siger hun og understreger, at tørklæder ikke vedrører hendes ressortområde:
"Vi lever i et samfund med religionsfrihed, og man har lov til at praktisere sin religion, som man vil. Men jeg vil også samtidig have lov til at kritisere, at kvinder dækker sig til."
[email protected]