Af Ole Birk Olesen
Postomdelingen skal liberaliseres, mener et flertal på Christiansborg, men det mener Per Knudsen, indtil 2006 Tøger Seidenfadens næstkommanderende på Politiken, ikke. I en klumme i dagens udgave af 24timer skriver han:"Til gengæld vil vi måske snart kunne vælge mellem forskellige postselskaber på samme måde, som vi i dag vælger mellem forskellige telefonselskaber - hver med deres uoverskuelige ordninger og tilbud, som skal overbevise os om, at de hver især er langt bedre og billigere end konkurrenterne. Kald det liberalisering. Jeg kalder det unødig forvirring og individualisering. Jeg ser tele- og postmarkedets privatisering som et tegn på, at viljen til at skabe fælles løsninger for alle bliver stadig mindre i et samfund, hvor serviceniveauet afhænger af den enkeltes pengepung. Hvis det frie valg indebærer, at vi snart kan vælge mellem en rød, en gul og en blå postkasse, ligesom vi i dag kan vælge mellem et virvar af teleselskaber, så fri mig for den frihed og giv mig monopoltiden, Robin Hood-princippet og troen på postmand Per tilbage."
Men Per Knudsen, hvad er problemet med den teleliberalisering, som blev foretaget for 10 år siden?
"Det, jeg forsøger med klummen, er at stille kritiske spørgsmål til tyrkertroen på, at den frie konkurrence og det frie valg i alle sammenhænge fører til en bedre service og er vejen frem. Vi har det her skræmmebillede af monopoler, bureaukrati og overpriser, men jeg tager så fat i det idylliske billede af Postmand Per, som kommer og tager sig af alle mennesker i området, og stiller det op som en modsætning til det, der godt kan opleves - sådan har jeg det i hvert fald - som et virvar af uoverskuelige tilbud. Hvis du tager telemarkedet, så er avisernes hovedindtægt vel efterhånden annoncer med tilbud på mobiltelefoner og bredbånd, og jeg ved ikke hvor mange forskellige løsninger, som alle hævdes at være den bedste og billigste. Hvis man ser helt overordnet på det, så kan man jo godt spørge, om det samfundsmæssigt er rationelt at gøre det på den måde? Får vi mest for pengene på den facon?"
Kan du huske, hvordan det var før liberaliseringen, når man i månedsvis ventede på, at KTAS, eller hvad de forskellige regionale selskaber hed, kunne komme forbi og installere et stik?
"Ja, jeg kender skam godt alle de billeder, vi har af bureaukratiet, men de nye aktører kan skam også konkurrere på den slags historier fra vores tid. Vi taler jo nu om elektroniske motorveje, og de rigtige veje i samfundet har vi jo organiseret sådan, at har vi fælles løsninger. Så stiller jeg bare spørgsmålet, om der ikke også kunne være andre områder, som man med fordel kunne holde i det regi uden at ende i skræmmebillederne af KTAS-bureaukratiet."
Der er lige kommet en rapport i anledning af 10 års-jubilæet for telesektorens liberalisering i Danmark, som konkluderer, at vi både har fået bedre og billigere ydelser, og at Danmark hører til de lande i verden, hvor telemarkedet er bedst og billigst.
"Ja, jeg så i dag i en artikel, at priserne styrtdykker, og man kan så spørge, om det ikke er resultatet af den frie konkurrence, og om det ikke gavner os alle sammen og jo, det gør det. Men kan man trods det ikke også forestille sig, at udviklingen ville kunne ske i et fælles og offentligt regi? Det mener jeg godt, at man kan."
Ifølge rapporten kan lande, der ikke har gennemført så omfattende en liberalisering som i Danmark, ikke konkurrere med os på pris og service.
"Det kan godt være, det er sådan, og hvert land har jo sikkert sin historie, men det er jo ikke et argument for, at man ikke kan tænke tingene anderledes. Jeg oplever i hvert fald, at der er et kæmpe ressourcespild og en konkurrence her, der skaber en forvirring og en individualisering på et område, som egentlig burde kunne rationaliseres, komme alle til gode og være meget billigere. Jeg læste også, at bredbånd ligefrem kan ende med at blive gratis, og så er spørgsmålet, hvordan hele det område skal administreres? Prøv at tænke på alle de ressourcer, som bruges på reklamer for de her selskaber - er det rationelt, når man ser på det ovenfra?"
Den debat blev taget i 20'erne, 30'erne og 40'erne, hvor nogle mente, at markedsøkonomien med alle dens konkurrerende virksomheder var underlegen i forhold til en planøkonomi som Sovjetunionens, hvor en central planlægger kunne koordinere det hele og sørge for alles behov. Er vi ikke kommet over den diskussion?
"Jeg er med på, at vi har haft den diskussion, men det er jo også en diskussion, som er blevet vundet af markedssynspunktet, så det nu er så alment accepteret, at det måske også er på tide at vende tingene om endnu engang og stille kritiske spørgsmål til ulemperne ved den model."
Hvis man vil tage den diskussion, burde man så ikke kunne komme op med et bedre eksempel på markedets dårligdomme end teleområdet, hvor alle - selv de der ikke gider skifte teleselskab - har fået bedre og billigere service?
"Jomen, jeg stiller spørgsmålstegn ved det samlede ressourceforbrug i samfundet. F.eks. også den enkeltes tidsforbrug ved at finde ud af, hvilke ordninger der er de rigtige, og alle de penge der bliver brugt på at kapre kunder fra hinanden. Det er jo voldsomme summer! Jeg vil bare gerne stille spørgsmål, jeg er jo journalist, jeg kommer ikke med svarene, vel."
Så hvis du med et tryk på en knap kunne rulle tiden tilbage til før liberaliseringen af telemarkedet, så ville du faktisk ikke gøre det?
"Jeg tænker ikke så fastslåst ideologisk, som du måske lægger op til her."
Men selvom du ikke synes, at du tænker ideologisk, så kan du vel svare på, om du synes, at teleliberaliseringen burde være foretaget eller ej? Af din klumme fremgår det, at det var en dårlig idé, men det er måske en fejl at opfatte den sådan?
"Det ved jeg ikke ... Jeg forholder mig ikke til, hvad der skete. Jeg kan bare se situationen i dag og forholder mig kritisk til det."
Men er situationen bedre eller dårligere i dag end før liberaliseringen?
"Det er svært at besvare det spørgsmål, fordi der sideløbende med det også skete andre ting. Vi lever jo i en helt anden verden her i 2008, så det er svært at sige det så firkantet. Jeg sætter bare spørgsmålstegn ved tyrkertroen på, at man ikke kan tænke anderledes, og at der ikke findes mellemveje," siger Per Knudsen.
[email protected]
