"En Femer-bro rummer de egenskaber, vi godt kan lide
generelt ved infrastrukturaktiver, dvs. en langvarig investering med relativt
stabile pengestrømme. Og så har afkastet på sådan et projekt ikke den store
sammenhæng med aktier og obligationer, hvilket bidrager til risikospredning, og
det er noget af det, vi går efter. Så ja, vi er interesseret i at se på det,"
siger Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA, der administrer
otte pensionskassers investeringer på i alt 114 milliarder.
Den endelige beslutning om broen forventes at blive truffet
i næste uge. Af den samlede pris på 30 mia., håber man at kunne hente op til 10
mia. gennem EU's infrastrukturprogrammer. På baggrund af tidligere tyske
udmeldinger forventes det, at de resterende 20 milliarder i høj grad bliver Danmarks
hovedpine. De private investorer kan altså findes, men det er tvivlsomt om de
overhovedet får lov at investere i broen.
"Vi har gode erfaringer fra både Storebælt- og Øresundsbroen
med at arbejde med statsgarantimodellen, som giver nogle ufatteligt billige
lån. Det giver jo en kortere tilbagebetalingstid. Men det udelukker ikke, at
det er privat kapital, der tiltrækkes," siger Venstres trafikordfører Kristian
Pihl Lorentzen.
Børsens kilder vurderer, at løsningen meget vel kan blive, at staten selv
finansierer 70-80 procent, mens de private investorer kan få lov at skyde de
sidste fire til seks milliarder i projektet.
