Noget for noget. Sådan lød regeringens valgsprog for et par år siden. Der blev hentydet til, at hvis man vil have noget af staten, skal man give noget igen. Men det gælder tilsynesladende ikke begge veje.
Når skatteministeren ophæver de hidtil gældende skatteaftaler med Frankrig og Spanien, betyder det, at danske statsborgere i de to lande skal betale dansk skat. Men hvis vi skal betale dansk skat, vil vi også have et gult sygesikringsbevis og stemmeret i Danmark, lyder det fra pensionisterne. Det skriver Jyllands-Posten.
"Det er en misforståelse at tro, at ældre i Frankrig snyder Danmark for mange millioner kroner," siger en talsmand for pensionisternes forening Redan, Advokat Kenneth Jacobsen, til Jyllands-Posten.
Kenneth Jacobsen mener slet ikke de danske pensionister er nogen økonomiske byrde for Danmark.
"Tværtimod kan en ny skatteaftale blive en dyr affære for Danmark. Velfærdskommissionen har jo netop påvist, at væksten i antallet af pensionister bliver et stort problem, fordi vi er en meget omkostningstung gruppe. Udgifterne vil være så store, at skatterne fra de ældre næppe vil være nok til at betale dem. Men det er udgifter, som samfundet slipper for, hvad angår ældre, der bor i udlandet," siger han.
[email protected]