Det er forbudt at parkere mindre end ti meter fra et vejkryds. Det lyder ganske enkelt, men reglerne er sværere end som så. Ikke blot for bilisterne, men også for eksperterne i Københavns Kommune. For hvornår er et kryds egentlig et kryds?
Københavns Kommune tjener millioner i parkeringsafgifter fra bilister, der ikke kan finde ud af, hvor langt de må parkere fra byens vejkryds. I februar 2005 foreslog borgerlige politikere at markere, hvor på vejen man må parkere og det stemte hele Borgerrepræsentationen for, skriver Berlingske Tidende.
Og så begyndte problemerne for kommunens embedsmænd, der nu skulle til at finde hoved og hale i de regler, som bilister har måtte døje med i årevis. For hvad er forskellen på et vejkryds, hvor ti-meter reglen gælder og en ind- og ud-kørsel, hvor den ikke gælder? En granskning af både Færdselsloven og Vejloven har ikke gjort embedsmændene klogere, og det har heller ikke hjulpet at spørge eksperter i Justitsministeriet og Vejdirektoratet til råds.
Ævle-bævle
Venstres Jesper Schou Hansen nægter at tro sine egne ører.
"Det er havnet i en masse ævle-bævle om, hvad et vejkryds er. Og hvis man ikke kan definere det, hvordan kan man så udskrive en masse afgifter? Det er helt perverst," siger han til Berlingske Tidende.
Det bliver ikke bedre af, at der blandt jurister er uenighed om, hvorvidt kommunen kan gøres erstatningsansvarlig, hvis deres vurdering adskiller sig fra de vurderinger, som byens parkeringsvagter hidtil har foretaget.
Bondam bakker ud
Teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R), der længe har ønsket færre biler i København, vil nu skrotte markeringsplanerne og overlade bøvlet til bilisterne. Men først vil han gerne have en juridisk udredning fra justitsminister Lene Espersen (K).
"Ti-meter reglen i København er svært tilgængeligt stof for alle parter. Spørgsmålet er, om vi overhovedet skal markere den, for de forskellige scenarier har en del udfordringer i sig," siger Klaus Bondam.
Til bilisterne i København har han til gengæld et godt råd:
"Er du i tvivl, så lad vær'."
Københavns Kommune tjener millioner i parkeringsafgifter fra bilister, der ikke kan finde ud af, hvor langt de må parkere fra byens vejkryds. I februar 2005 foreslog borgerlige politikere at markere, hvor på vejen man må parkere og det stemte hele Borgerrepræsentationen for, skriver Berlingske Tidende.
Og så begyndte problemerne for kommunens embedsmænd, der nu skulle til at finde hoved og hale i de regler, som bilister har måtte døje med i årevis. For hvad er forskellen på et vejkryds, hvor ti-meter reglen gælder og en ind- og ud-kørsel, hvor den ikke gælder? En granskning af både Færdselsloven og Vejloven har ikke gjort embedsmændene klogere, og det har heller ikke hjulpet at spørge eksperter i Justitsministeriet og Vejdirektoratet til råds.
Ævle-bævle
Venstres Jesper Schou Hansen nægter at tro sine egne ører.
"Det er havnet i en masse ævle-bævle om, hvad et vejkryds er. Og hvis man ikke kan definere det, hvordan kan man så udskrive en masse afgifter? Det er helt perverst," siger han til Berlingske Tidende.
Det bliver ikke bedre af, at der blandt jurister er uenighed om, hvorvidt kommunen kan gøres erstatningsansvarlig, hvis deres vurdering adskiller sig fra de vurderinger, som byens parkeringsvagter hidtil har foretaget.
Bondam bakker ud
Teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R), der længe har ønsket færre biler i København, vil nu skrotte markeringsplanerne og overlade bøvlet til bilisterne. Men først vil han gerne have en juridisk udredning fra justitsminister Lene Espersen (K).
"Ti-meter reglen i København er svært tilgængeligt stof for alle parter. Spørgsmålet er, om vi overhovedet skal markere den, for de forskellige scenarier har en del udfordringer i sig," siger Klaus Bondam.
Til bilisterne i København har han til gengæld et godt råd:
"Er du i tvivl, så lad vær'."
