Palæstinensisk tv-kanin truer Kurt Westergaard

Der er langt til Bamse og Kylling, når palæstinensiske børn ser børnefjensyn på terrororganisationen Hamas' tv-kanal

Slettet Bruger,

27/02/2008

Der er langt til Bamse og Kylling, når palæstinensiske børn ser børnefjensyn på terrororganisationen Hamas' tv-kanal. Ganske vist er der muntre farver og skuespillere i dyrekostumer, når programmet "Morgendagens pionerer" ruller over skærmen. Men når børneværten Sara taler med den store, lyserøde kanin Assud, er det om Muhammed-tegnernes retfærdige straf. Det beretter Politiken.

Efter flere danske aviser genoptrykte Kurt Vestergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, er Danmark blevet et mål for børneprogrammet, der ellers nøjes med at fordømme israelerne.

"Jeg vil bide dem! Og sluge dem," lyder det fra Assud til dem, der kunne finde på at tegne Muhammed igen.

"Lad jorden opsluge ham"
Programmet tager også imod opkald fra seerne, der ikke lader den forslugne kanin noget efter.

"Jeg siger til ham og til dem alle, at ligegyldigt hvor meget de prøver på at gemme ham, så vil de lykkes os at nå frem til ham, at myrde ham," siger en pige ved navn Tasnim.

"Om Allah vil," siger Assud og værten Sara stemmer i:

"Jeg beder til, at Allah får jorden til at opsluge ham, så hans død kan virke som et skræmmeeksempel for alle andre som ham, Tasnim," siger hun ifølge Politiken.

[email protected]

Kilde: