Det er næsten gratis at sænke den danske topskat, som med sine 63 procent tilhører den absolutte verdenstop. Den melding kommer fra overvismand og professor ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, skriver Børsen i dag.
Vismændene og regeringen har ellers hidtil været af den overbevisning, at selvfinansieringsgraden ved at lette på topskatten lå på 50 procent. En beregning, der byggede på et "konservativt" udgangspunkt, erkender Birch Sørensen nu. Selvfinansieringsgraden er nok snarere på mellem 70 og 80 procent.
"Det er bestemt ikke urealistisk. Og man må erkende, at de samfundsmæssige omkostninger ved ikke at sænke topskatten stiger over tid. Der er en stærk case for at sænke skatten i toppen, og det vil være billigt at gøre," siger Peter Birch Sørensen til Børsen.
Har ikke haft alle fordele med
De hidtidige meldinger har ikke taget højde for blandt andet den øgede produktivitet og efteruddannelse, der følger med, når de ansatte jagter forfremmelser og bonusser. Den slags bidrager til større skattepligtige indtægter og effekterne af det er store, påpeger den svenske skatteforsker Martin Ljunge på baggrund af konkrete data fra den svenske skattereform i begyndelsen af 90'erne.
"Når man ser på den faktisk tjente løn, så afspejler det virkeligheden langt bedre end teoretiske forventninger om arbejdsudbud. Og tendensen er, at effekterne er langt større, fordi den faktisk tjente løn også får den kvalitative arbejdsindsats på jobbet med," siger Martin Ljunge til Børsen.
Ljunges forskning viser, at de såkaldte elasticiteter, der fortæller, hvor meget folks adfærd ændrer sig, er tre til fire gange højere, end de 0,1 procent, som vismændene bruger i deres analyser.
[email protected]
Vismændene og regeringen har ellers hidtil været af den overbevisning, at selvfinansieringsgraden ved at lette på topskatten lå på 50 procent. En beregning, der byggede på et "konservativt" udgangspunkt, erkender Birch Sørensen nu. Selvfinansieringsgraden er nok snarere på mellem 70 og 80 procent.
"Det er bestemt ikke urealistisk. Og man må erkende, at de samfundsmæssige omkostninger ved ikke at sænke topskatten stiger over tid. Der er en stærk case for at sænke skatten i toppen, og det vil være billigt at gøre," siger Peter Birch Sørensen til Børsen.
Har ikke haft alle fordele med
De hidtidige meldinger har ikke taget højde for blandt andet den øgede produktivitet og efteruddannelse, der følger med, når de ansatte jagter forfremmelser og bonusser. Den slags bidrager til større skattepligtige indtægter og effekterne af det er store, påpeger den svenske skatteforsker Martin Ljunge på baggrund af konkrete data fra den svenske skattereform i begyndelsen af 90'erne.
"Når man ser på den faktisk tjente løn, så afspejler det virkeligheden langt bedre end teoretiske forventninger om arbejdsudbud. Og tendensen er, at effekterne er langt større, fordi den faktisk tjente løn også får den kvalitative arbejdsindsats på jobbet med," siger Martin Ljunge til Børsen.
Ljunges forskning viser, at de såkaldte elasticiteter, der fortæller, hvor meget folks adfærd ændrer sig, er tre til fire gange højere, end de 0,1 procent, som vismændene bruger i deres analyser.
[email protected]
