Overbefolkning

Af Christopher Arzrouni

Mit hjem virker overbefolket. Engang var vi to om at dele 140 kvadratmeter. Så blev vi tre, fire, fem og seks. Nu bor de tre ældste børn i ét værelse. Og forhåbentlig kommer der snart en au pair. Så vil vi være tre voksne og fire børn. For ikke at tale om en kat. Umenneskeligt? Ja, selvfølgelig, for sådan var det også i 1930'erne. Overbefolkning er altså et relativt begreb. Om noget er "over-" eller "under-" lader sig ikke så nemt definere.

Alligevel har Berlingske Tidendes økonomiske journalist Lars Erik Skovgaard for nylig kastet sig ud i en analyse af verdens overbefolkning under overskriften "Glem klimaet - problemet er overbefolkning" (Berlingske 9. december 2007).

Det er selvfølgelig meget fristende at glemme klimaet et øjeblik, men overbefolkningens rædselsscenarier er om muligt endnu mere forfærdelige. "Kloden er nemlig godt i gang med at blive oversvømmet af mennesker, som i hastigt stigende grad gør krav på både køleskab, computer og fjernsyn". Du store kineser, siger jeg bare! Hvad skal det ikke ende med, når de også vil have ferie med løn?

Lars Erik Skovgaard gør sig i artiklen stor umage for at fremmane overbefolkningsspøgelset. "Men klodens største udfordring er slet ikke den globale opvarmning. En endnu større udfordring er derimod overbefolkning, fastslår flere ekseperter." Sådan skriver Skovgaard.

Men ingen af hans indforskrevne ekseperter udtaler sig så skråsikkert. Hverken direktør Asger Ryhl fra FN's nordiske befolkningsfond UNFPA eller lektor Jytte Agergaard Larsen fra Københavns Universitet.

Vel er de bekymrede. Men Asger Ryhl ser muligheder i større brug af ny teknologi og større satsning på uddannelse i verdens fattigste lande. Og Jytte Agergaard Larsen siger direkte, at "befolkningsudviklingen i sig selv er ikke meget skræmmende. Den vil sandsynligvis tage af fremover".

Hvor er så problemet? Det får Skovgaard trods alt vredet ud af sine kilder. Jytte Agergaard Larsen bliver citeret for, at "det virkelig skræmmende er, hvis en hastigt stigende gruppe af klodens stadig flere mennesker skal bruge lige så meget energi som os i den rige verden."

Har Lars Erik Skovgaard monstro hørt om prismekanismen? Altså det der med, at større efterspørgsel alt andet lige fører til højere priser og dermed dæmper forbruget? Det fænomen oplever man lige for tiden i fødevaresektoren. Kinesere har fået smag for kød, vesterlændinge har fået smag for biobezin, og det presser altsammen priserne i vejret og presser os til at finde alternativer eller forbruge mindre. Stenalderen sluttede jo ikke på grund af mangel på sten. Menneskene fandt på bedre alternativer, da det blev for svært at behandle flint i forhold til at støbe metaller.

Indtil videre har "overbefolkningen" kun være til vores fordel. Den har givet mennesker i hele verden mulighed for at købe langt billigere tøj, sko, computere, software, legetøj osv. end nogensinde før. Alle de mange kinesere, indere og indonesere har forøget vore valgmuligheder og vores købekraft. Tak skal de have.

Samtidig er deres levevilkår blevet kraftigt forbedret i de senere år, oven i den kraftige befolknignsvækst, de har oplevet. Stadig færre mennesker lever for under en dollar om dagen. Stadig færre mødre oplever deres børn dø for næsen af dem. Stadig flere børn lærer at læse. Stadig færre mennesker sulter. Verden ser faktisk ikke så tosset ud endda.

Tilbage i 1970'erne var "overbefolkning" et særdeles hedt emne. Det passede godt sammen med den anden store neo-malthusianske skrækvision, nemlig den om vore naturlige ressourcer, som var ved at blive brugt op. "Grænser for vækst" lød mantraet. Og lige siden er væksten bare blevet større og større, først og fremmest takket være menneskelig opfindsomhed.

I den forbindelse skal man ikke overse, hvad det betyder at være flere mennesker, og navnlig flere veluddannede mennesker i verden. Nogle tusinde isolerede forskere kan godt gøre store fremskridt hver for sig. Men millioner af forskere, der både konkurrerer og deler viden globalt, gør det muligt at opnå fremskridt endnu hurtigere. Nogle få tusinde isolerede iværksættere kan også sætte masser af nyskabelse i gang. Men millioner af iværksættere, der både konkurrerer og deler viden globalt, gør det muligt at få fremskridtet ud til alle verdenshjørner.

Befolkningsvækst er altså ikke et problem. Det er en mulighed for at bryde nye grænser for vækst.

Hvis Lars Erik Skovgaard stadig og stædigt fastholder, at overbefolkning er et problem, burde han starte med sig selv. Er det ham, der er del af "befolkningsoverskuddet"? Nej, vel?

På samme måde i mit "overbefolkede" hjem. Hvem er det, vi har "for meget"? Lille Christian, lille Peter? I hvert fald ikke pigerne, så søde og begavede som de er! Bare vent. Alle mine børn vil vise sig at bidrage med noget godt til familien og til verden. Og sådan vil det også være for de afrikanske, asiatiske og sydamerikanske familier i en verden, hvor mennesker er fri til at udnytte deres ressourcer og fri til at søge lykken.