Af Henrik Sørensen
Henrik Sørensen er folketingskandidat for de KonservativeTorsdag bragte 180Grader.dk en klumme af redaktør Ole Birk Olesen med en opsang til de Konservative, som blev spiddet for at have svigtet deres rødder og i dag skulle være et Socialdemokrati i forklædning. Til redaktørens beroligelse findes der konservative som både moralsk, kulturelt og økonomisk ikke føler sig som et Socialdemokrati.
Der er mange borgerlige vælgere, også flere end dem der læser 180Grader, som gerne vil have skattelettelser. Ikke kun fordi de vil slippe billigere i skat men fordi de gerne vil bestemme over deres eget liv. Skattelettelser har ikke kun en økonomisk side, men også en moralsk.
Jeg tilhører de konservative, der stadigvæk tror på, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Det kan godt være, at jeg er politisk tonedøv og ikke kan læse en meningsmåling i Politiken, men det er nu engang, hvad jeg mener.
Som konservativ er jeg ikke fjendtlig indstillet overfor en stat. Jeg vil gerne som borger være med til at betale til dem, der gerne vil, men ikke kan. Men jeg vil ikke være med til, at betale til dem, der kan, men ikke vil. Og nej, jeg synes ikke, jeg er asocial.
Jeg synes faktisk, det er dem, der modtager offentlige ydelser, og som kan klare sig selv, men som vælger, at leve på passiv overførelsesindkomst som er asociale overfor alle de borgere, som hver dag går på arbejde for at tjene til livet, herunder for andres "ret" til ikke at gå på arbejde og bidrage til samfundet.
Jeg vil gerne være med til at betale for et ordentligt sygehusvæsen, hvor folk kan blive behandlet og blive raske. Jeg vil også gerne betale til et ordentlig uddannelsessystem, så alle kan læse og regne samt få adgang til almen viden. Det tror jeg, samfundet bliver bedre af. Jeg vil også gerne være med til at betale for, at vores handicappede og syge får en værdigt liv. Men jeg vil ikke være med til bevidstløst at betale mere og mere i skat uden at få noget for mine skattekroner. Og 68 % i skat af sidst tjent kroner er lige i overkanten af det acceptable!
I et samfund, der baserer sig på konservative værdier, har alle mennesker en plads og værdighed som menneske.
Som konservativ tror jeg på, at kapitalisme og et effektivt velfungerende marked er det, der skaber velstand i samfundet. Og selvom jeg er folketingskandidat og gerne vil i Folketinget, så tror jeg ikke, at jeg kan skabe lykke for alle i samfundet som folketingsmedlem.
Jeg tror også på frihed under ansvar. Og derfor tror jeg ikke på den socialdemokratiske velfærdsmodel. For den fratager mig både ansvar og frihed.
I det socialdemokratiske velfærdssamfund kan man opføre sig lige så tosset man vil, og så alligevel blive holdt ansvarsfri.
Og nej jeg tror ikke, velstanden og samfundet er skabt af Socialdemokraterne, men på trods af dem.
Som konservativ tror jeg heller ikke på det store omfordelings-cirkus, som Danmark har udviklet sig til. Det har ikke noget med et velfærdssamfund at gøre - men med et krævesamfund. Senest udtrykt i Socialdemokraterne 29 velfærdsrettigheder.
Hvorfor brandbeskatter man børnefamilier for derefter, at give dem en check pr. barn i returkommision og bestikkelse. Hvorfor ikke bare en lav skat.
Hvorfor skal forældre, der lader sig skille betale mindre eller endog få friplads i daginstitutionen. Er det samfundets problem, at forældrene ikke kan leve sammen. De har jo stadigvæk et fælles ansvar for deres børn.
Hvorfor kan man proppe sig med fed mad, ryge 40 cigaretter og drikke en kasse øl dag efter dag, uden at man selv har ansvaret for det. Din blodprop er højst sandsynligt et resultat af dine handlinger. Så du har også ansvaret.
Og så er vi tilbage ved det vigtigste, når vi taler skattelettelser. Det vigtigste er ikke, at vi får mere velstand eller flere i arbejde. Men det simple, at pengene ligger bedst i mine lommer, som borger og ikke som politiker.
Det høje skatteniveau, vi har i Danmark, har ikke noget at gøre med, at de mange skal betale til de få. Det er derimod udtryk for en holdning om, at når jeg betaler så meget i skat, så skal jeg også have noget, selvom jeg skal betale mere i skat, for at jeg kan få noget mere, når jeg nu betaler endnu mere.
Som konservative må vi sige nej til den krævementalitet, som breder sig i alle lag i samfundet. Ikke fordi vi er onde, men fordi der med ansvar også følger en forpligtelse til selv at skaffe sig midler til de ting, man ønsker. Og det giver et bedre samfund på både kort og lang sigt. Man har en pligt til at sørge for sig selv og sin familie og selv gøre en indsats, før man beder samfundet om hjælp. Og lidt næstekærlighed og godt naboskab skader heller ikke.
Som konservativ tror jeg også, at vi får et bedre samfund, hvor vi selv tjener til og prioriterer det, vi vil have. Fordi man er politiker og har læst nationaløkonomi, er det ingen garanti for, at man er bedre til at prioritere.
Kristian Mogensens 11 punkter blev fremsat på et tidspunkt, hvor Det Konservative Folkeparti havde været igennem en opslidende borgerkrig og vi havde en historisk lav vælgertilslutning. Men 10 år efter havde Det Konservative Folkeparti statsministerposten og den største vælgertilslutning nogensinde.
Måske vi skulle finde tilbage til vores rødder. Måske Det Konservative Folkeparti skulle til at tage det personlige ansvar seriøst igen. Måske vi skulle lære at sige et tydeligt og bestemt "nej!", næste gang nogen foreslår flere "gratis" ydelser, og fortælle dem at det må de selv betale for, hvis det er det, de ønsker.
Det borgerlige Danmark har brug for et borgerligt parti, der tager det personlige ansvar seriøst og arbejder for en mindre stat.
En stat, hvor frihed under ansvar er et bærende princip. Hvor offentlig hjælp ikke gives til alle betalt af de 90% rigeste. Hvor offentlig hjælp gives til dem, der vil, men ikke kan. Hvor alle borgere har frihed og værdighed og bliver respekteret.
Et sådant konservativt parti har en fremtid.
