Oppositionen har flertal i ny måling

I en ny meningsmåling fra Megafon får Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten 90 mandater

Slettet Bruger,

01/11/2008

I en ny meningsmåling fra Megafon får Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten 90 mandater. Det ville lige præcis være nok til et magtskifte i Statsministeriet. Det fortæller TV2.

Det er kun SF, som står til en mandatfremgang for oppositionen. Til gengæld står de til at få en fremgang på hele 9 mandater i forhold til valget i 2007, hvilket gør dem til landets tredjestørste parti med 32 mandater.

Socialdemokraterne står ifølge Megafon til at få 45 mandater, mens de De Radikale får 9 og Enhedslisten 4. Alle tre partier står dermed til at få det samme mandattal som ved valget i 2007.

85 mandater til VKO
Venstre fortsætter deres tab fra sidste meningsmåling. De står til at blive landets næststørste parti med 39 mandater, 6 mandater dårligere end Socialdemokraterne og 7 mandater dårligere end resultatet af valget i 2007.

Dansk Folkeparti står til at tabe 2 mandater, mens De Konservative vinder 5 mandater. Dermed er både K og DF på 23 mandater. Dette giver i alt 85 mandater til VKO.

Både Liberal Alliance og Kristendemokraterne er endnu engang langt fra at nå spærregrænsen.

[email protected]

Kilde: