Olien vil give penge til statskassen i mange år endnu

Slettet Bruger,

14/10/2007

"Nordsøens undergrund tørrer ud! Vi er ved at løbe tør for olie!" Sådan har det længe lydt fra bekymrede sjæle. Men olien fortsætter med at strømme op, og en hel stribe olieselskaber skyder nu milliarder i jagten på olie, skriver Politiken.

"Hvis kombinationen af ny teknologi og nye fund fortsætter, kan vi producere olie og naturgas i mange år endnu. I bedste fald kan vi være selvforsynende med olie og naturgas også efter 2050," siger Peter Helmer Steen, direktør i Nordsøenheden, der varetager den statslige deltagelse i Nordsøen, til Politiken.

Olieprisen er nu oppe på 80 dollars per tønde, og det har intensiveret jagten på det sorte guld. Flere af de olieselskaber, som allerede har fået retten til at søge efter olie og naturgas i den danske del af Nordsøen, er parate til at udføre flere efterforskningsboringer end man allerede har aftalt med staten.

Og der kommer flere investorer til. Allerede de seneste år har fire nye olieselskaber søgt om at få lov at bore efter olie i Nordsøen.

[email protected]

Kilde: