Ofre for kriminalitet skal mere i fokus

I Danmark bliver der gjort alt for lidt for at hjælpe ofre for forbry­delser, mener et flertal i Folketingets retsudvalg

Slettet Bruger,

30/08/2008

I Danmark bliver der gjort alt for lidt for at hjælpe ofre for forbry­delser, mener et flertal i Folketingets retsudvalg. Efter en tur over sundet foreslår de, at vi skeler til den svenske model, skriver NORDJYSKE Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.

"Vi har i alt for mange år haft den tilgang, at vi har bekymret os meget om den kriminelle og haft alt for lidt fokus på, hvordan offeret kommer videre, uden at forbrydelsen præger én resten af livet," siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til de to aviser.

Et af forslagene er, at de kriminelle skal betale en bod til deres ofre. Det gør de i Sverige - dog kun 500 kroner.

"Det bedste ville være, hvis man kunne lave en direkte betaling mellem gerningsmand og offer, men vi ved jo bare, at der er nogle gerningsmænd, der ikke har mulighed for at betale," siger de Konservatives retsordfører, Tom Behnke.

Også tilbud om psykologbehandlinger er under overvejelse hos retspolitikerne.

[email protected]

Kilde: