Offentligt støttet institut forbød visning af Muhammed-tegning under tale

På en dansk konference arrangeret af det delvist statsfinansierede Det Danske Kulturinistitut blev der for nylig nedlagt forbud mod, at professor F...

Slettet Bruger,

22/10/2009

På en dansk konference arrangeret af det delvist statsfinansierede Det Danske Kulturinistitut blev der for nylig nedlagt forbud mod, at professor Frederik Stjernfelt fra Aarhus Universitet kunne vise Kurt Westergaards berømte Muhammed-tegning, skriver Information.

Konferencen skulle styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Kina, og Stjernfelt fra inviteret til at tale for en kinesisk delegation om europæiske kultursammenstød og ytringsfrihed. I den forbindelse meddelte han to uger før konferencen Det Danske Kulturinstitut, at han ville vise tegningen under sin tale.

Men med henvisning til meldinger fra Kina og "andre udenlandske samarbejdspartnere" skrev Finn Andersen, generalsekretær i Det Danske Kulturinstitut, i en mail til Frederik Stjernfelt:

"Det at vise den efterhånden ikoniske Westergaard-tegning vil udløse nogle dramatiske reaktioner fra såvel kinesisk som fra visse europæiske samarbejdspartneres side, som i værste fald medfører store udvandringer fra konferencen."

Frederik Stjernfelt trak sig fra konferencen efter kravet fra Finn Andersen:

"Jeg overvejede at holde det uden tegningen, men jeg ville hellere være tro mod mine egne principper. Jeg har forståelse for, at Finn Andersen står i en penibel situation, men alligevel synes jeg, at man bør stå fast på principperne," siger Frederik Stjernfelt til Information og fortsætter:

"Jeg havde ikke tænkt mig at være hverken provokerende eller grov. Jeg ville ikke bakke op bag tegningens udsagn, men udelukkende citere den. Der er sket det underlige i den her sag, at tegningerne bliver betragtet som så giftige, at man ikke længere kan citere dem, også selv om man ikke bakker op om indholdet."

De kinesiske myndigheder er for øjeblikket i konflikt med det muslimske uighur-mindretal i det nordvestlige Kina.

[email protected]

Kilde: