Offentlige hospitaler: Folk, der kun har os, er et B-hold

Før privathospitalerne for alvor fik tag i danskerne var vi alle på det samme B-hold med lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen, men nu hv...

Slettet Bruger,

17/10/2008

Før privathospitalerne for alvor fik tag i danskerne var vi alle på det samme B-hold med lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen, men nu hvor stadig flere danskere får behandlet deres sygdomme i privat regi, er der også skabt et A-hold, og det er et problem, lyder det fra flere offentlige sygehuschefer ifølge Politiken.

I en undersøgelse foretaget af Megafon for magasinet Forkant, der udgives af Dansk Sygeplejeråd, svarer syv ud af ti sygehusdirektører, at de frygter, at danskerne opdeles i A- og B-hold. En af dem er Ole Thomsen, der er direktør på Århus Sygehus:

"Der vil være nogle, som ikke er forsikret og dermed har dårligere adgang end andre," siger han til Politiken.

Susanne Friis, vicedirektør på Sygehus Nord, der dækker sygehusene i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Faxe og Køge, supplerer:

"Jeg er bekymret for udviklingen. Problemet er, at vi mangler arbejdskraft, og når de private hospitaler har bedre vilkår end os, så risikerer vi, at medarbejderne forsvinder derover. Det betyder en dårligere kvalitet, og dermed får vi skabt et A- og B-hold i befolkningen," siger Susanne Friis.

De offentligt ansatte sygehusledere mener, at de private hospitaler får bedre betaling end de offentlige sygehuse, når de behandler ventelistepatienter, som med det frie sygehusvalg kan kræve at blive behandlet privat med penge fra det offentlige. Men den kritik afvises af Tina Madsen, direktør i Danske Privathospitaler.

"Vi ligger under for et kæmpe lønpres, vi er begyndt at uddanne sygeplejersker, vi har udgifter til moms og husleje, som de offentlige hospitaler ikke har, og vi skal registrere på lige fod med det offentlige," siger hun til Politiken.

[email protected]

Kilde: