Obamas krisepakke vedtaget

Den største offentlige forbrugsfest i USA's historie ser ud til at blive en realitet efter Senatet stemte ja til den gigantiske genopretningsplan s...

Slettet Bruger,

14/02/2009

Den største offentlige forbrugsfest i USA's historie ser ud til at blive en realitet efter Senatet stemte ja til den gigantiske genopretningsplan som præsident Barack Obama har ihærdigt arbejdet for. Det skriver flere medier i dag.

Genopretningsplanen tilegner 1.785 mia. kr. til offentlige investeringer, heriblandt små 700 mia. kr. til investeringer i infrastruktur og forskning, særligt investeringer i alternativ energi. Derudover bruges der over 1.540 mia. kr. på forhøjede overførselsindkomster til arbejdsløse. Endeligt er der tilsidesat 1.225 mia. kr. til skattelettelser. Det giver samlet et beløb på ca. 4.550 mia. kr.

Demokraterne håber, at de massive offentlige investeringer og skattelettelserne kan være med til at skabe 3,5 mio. nye job til den amerikanske befolkning. Den amerikanske arbejdsløshed er for tiden i nærheden af 7,5 pct.

Republikanerne er ikke helt så optimistiske.

"Senatet har stemt om et af de dyreste forslag i historien. Amerika undrer sig over, hvem, der skal betale for det hele," siger den republikanske senator Mitch McConnell til New York Times.

Den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain mener, at regningen ender hos kommende generationer:

"Staten stjæler fra kommende generationer af amerikanere, der skal bruge deres hårdt tjente penge på at betale af på den gæld af uforståelig størrelse, som vi nu bebyrder dem med," siger han ifølge Berlingske Tidende.

Det republikanske kongresmedlem Mike Pence er ifølge CNN heller ikke tilfreds med den store genopretningsplan, som i hans øjne kun vil have den effekt, at den offentlige sektor bliver større:

"Denne lov vil ikke få vores økonomi til at vokse. Den vil få vores stat til at vokse."

[email protected]

Kilde: