OPEC forudser lavere olieforbrug end tidligere antaget

OPEC, der er en sammenslutning af de olie eksporterende lande, siger i sin 2009 World Oil Outlook, som udkom onsdag, at efterspørgslen efter oli...

Slettet Bruger,

08/07/2009

OPEC, der er en sammenslutning af de olie eksporterende lande, siger i sin 2009 World Oil Outlook, som udkom onsdag, at efterspørgslen efter olie muligvis vil tage flere år at komme sig efter nedgangen, der bunder i den økonomiske krise. Organisationen forudsiger, at den ikke vil nå op på 2008's gennemsnitlige olieproduktion, på 31 mio. tønder om dagen, før 2013. Det beretter CNBC.

OPEC's nye estimater for efterspørgslen er mindre end tidligere, men samtidig siger organisationen også, at udbuddet vil blive mindre, eftersom OPEC som helhed vil bruge færre ressourcer på at hente olie op.

Efterspørgslen efter olie vil falde på det korte- og mellemlange sigt, hvilket vil føre til en generel stigning i overskudskapaciteten," skriver generalsekretær i OPEC Abdullah al-Badri i forordet til rapporten.

I år vurderer OPEC, at olieforbruget vil blive på 84,2 mio. tønder pr. dag, sammenlignet med 85,6 mio. tønder i 2008. I 2013 ses dette tal at vokse til 87,9 mio. tønder pr. dag, men det er stadig 5,7 mio. tønder mindre end OPEC's tidligere estimat.

JDL

Kilde: