OECD til Danmark: Drop topskatten

Danske politikere skal fjerne topskatten, lyder anbefalingen fra OECD, for det koster ikke meget, og det vil føre til en helt nødvendig vækst i arb...

Slettet Bruger,

19/02/2008

Danske politikere skal fjerne topskatten, lyder anbefalingen fra OECD, for det koster ikke meget, og det vil føre til en helt nødvendig vækst i arbejdsudbudet. Det skriver epn.dk.

Forslaget kommer fra en 200 sider lang analyse, som OECD har udarbejdet om dansk økonomi. Her påpeger OECD, at Danmark har et af verdens højeste skattetryk, og at fire ud af ti personer i arbejde betaler over 70 pct. i skat og afgifter af deres løn, når arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. regnes med.

"En nedbringelse af topskatten vil hjælpe til at stimulere arbejdsudbuddet, og det vil koste relativt lidt," siger rapporten.

OECD er også bekymret over, at hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder forsørges af det offentlige. Dermed er der ganske enkelt for få tilbage i arbejde til at finansiere det velfærdssystem, vi har i dag, når den demografiske udvikling i løbet af nogle år flytter endnu flere danskere ud af arbejdsmarkedet og ind i pensionisternes rækker.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen er enig:

"Jeg er enig med OECD i, at et øget arbejdsudbud vil være til gavn for dansk økonomi - både for at dæmpe det nuværende pres på arbejdsmarkedet og for at finansiere de langsigtede demografiske udfordringer," siger han ifølge epn.dk.

[email protected]

Kilde: