Det danske skolevæsen er det femtedyreste i OECD. Og det kunne der nemt gøres noget ved, mener OECD. Deres årlige sammenligning af medlemslandenes skoleforhold viser nemlig, at danske folkeskoleelever har alt for få klassekammerater. En dansk skoleklasse består i gennemsnit af 19 elever, mens det i lande som Korea og Japan er almindeligt med klassekvotienter på 30. OECD-gennemsnittet er 24. Det skriver Berlingske Tidende i dag.
"Småt er ikke nødendigvis godt. Efter min vurdering er 24 elever bedre i en klasse end 20," siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Ikke bare får eleverne større mulighed for at finde venner i klassen, det giver også en bedre dynamik og kan i alt sikre en større faglighed er professorens vurdering.
Undersøgelsen får ikke uddannelsespolitikere på Christiansborg til at reagere. 19 elever er et gennemsnit, der dækker over færre elever i landsbyskolerne og flere i byområderne. Den socialdemokratiske ordfører Christine Antorini vil gerne have den højest tilladte klassekvotient ned fra 28 til 24.
Bruger ikke for mange penge
Heller ikke Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard ser et behov for flere børn i klasseværelserne.
"Det er bedre, at man ude i kommunerne og på skolerne prøver sig frem med forskellige undervisningsformer, hvor man eksempelvis deler klasser op eller slår klasser sammen i forskellige forløb," siger Tina Nedergaard.
Og undersøgelsens danske topplacering i forbrug på skolen, får heller ikke den liberale ordfører til at ligge søvnløs.
"Vi bruger ikke for mange penge på folkeskolen. Vi er glade for at ligge i top med ressourceanvendelse. Men vi vil også have de bedst tænkelige resultater ud af det. Derfor er det selvfølgelig heller ikke tilfredsstillende, at vi ikke er helt i top, når det kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse," siger Tina Nedergaard.
Danmark er nummer 12. på listen over lande, der får flest elever igennem en ungdomsuddannelse.
[email protected]
"Småt er ikke nødendigvis godt. Efter min vurdering er 24 elever bedre i en klasse end 20," siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Ikke bare får eleverne større mulighed for at finde venner i klassen, det giver også en bedre dynamik og kan i alt sikre en større faglighed er professorens vurdering.
Undersøgelsen får ikke uddannelsespolitikere på Christiansborg til at reagere. 19 elever er et gennemsnit, der dækker over færre elever i landsbyskolerne og flere i byområderne. Den socialdemokratiske ordfører Christine Antorini vil gerne have den højest tilladte klassekvotient ned fra 28 til 24.
Bruger ikke for mange penge
Heller ikke Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard ser et behov for flere børn i klasseværelserne.
"Det er bedre, at man ude i kommunerne og på skolerne prøver sig frem med forskellige undervisningsformer, hvor man eksempelvis deler klasser op eller slår klasser sammen i forskellige forløb," siger Tina Nedergaard.
Og undersøgelsens danske topplacering i forbrug på skolen, får heller ikke den liberale ordfører til at ligge søvnløs.
"Vi bruger ikke for mange penge på folkeskolen. Vi er glade for at ligge i top med ressourceanvendelse. Men vi vil også have de bedst tænkelige resultater ud af det. Derfor er det selvfølgelig heller ikke tilfredsstillende, at vi ikke er helt i top, når det kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse," siger Tina Nedergaard.
Danmark er nummer 12. på listen over lande, der får flest elever igennem en ungdomsuddannelse.
[email protected]
