Af Søren Pind
Et af de mest berygtede udsagn i dansk politisk historie. For evigt og altid forbundet med opgivelsen - egentlig Hørup og befæstningen af København. Men faktisk 9. april og de Radikale. "Hvad skal det nytte?".Et radikalt udsagn. Men i virkeligheden et udsagn der kun alt for godt også bærer klangen af 70erne i sig. "Vi voksne kan også være bange", "Ulvetider", og hvad det ellers hed, dengang verden var ved at gå under, og vi lige så godt kunne flippe ud i mellemtiden. Hvad skal det nytte.
Dette ord nytte. Det er et af de værste ord, jeg kender. Nytte. Smag det. Forestil Dem det. Vend det. Nytte ...
Ordet nytte er det vægtigste i socialistens mund. Når politikere, bureaukrater, eksperter, videnskabsfolk - de kloge - skal styre vores tilværelse, skyldes det jo meget enkelt, at nytten - samfundsnytten - er sat øverst. Disse mennesker ved, hvad der er nyttigt. Og hvad der er unyttigt. Derfor skal de træffe beslutninger, så det øverste samfundsmæssigt rigtige og fornuftige, det påståede rationelle, det mindst ressouceforbrugende må blive resultatet.
Disse mennesker vil aldrig forstå skønheden i det magiske udtryk "den usynlige hånd". Den usynlige hånd, det mikrokosmos af millioner, ja milliarder af små uafhængigt af hinanden personligt trufne for den enkelte rationelle beslutninger, der skaber den spontane orden.
For en nyttist eksisterer dette kosmos ikke. Det er et fatamorgana. En løgn. Der skal ledes oppefra og ned, og ikke nedefra og op.
Igennem historien har nyttisten budt verden og vi mange kvaler. Den kommunistiske og nazistiske forbrydelse værst af alle. Men også herhjemme denne kvalme, politiske opportunisme, hvor man som igler lukrerede på og spekulerede i og overså vigtigheden af troen, håbet og kærligheden. Friheden, i virkeligheden. Man så kun det statiske øjebliksbillede, og ikke det der sker, når mange, mange sjæle samtidig lader sig besjæle af et håb om, at ting kan blive anderledes. Hvorved det statiske øjebliksbillede, allerede før planlæggerne og menneskehaderne har nået at træffe deres beslutning ud fra den sidste rapport, var forladt og forandret.
Det var sådanne politikere, der traf beslutning om at afruste Danmark, så landet blev besat. Ud fra en regnestok om såkaldt nytte. Der skabte en skam, der prægede det danske samfund år senere og til i dag. Det er sådanne politikere, der den dag i dag mener, de skal bære enkeltmenneskers valg i deres hånd overalt i den offentlige sektor, og mere til.
Det er sådanne mennesker, der i verdens højest beskattede samfund kan finde på at sige, at pligter kommer før rettigheder. Det er sådanne mennesker, der ivrer for den personlige frihed, men straks giver sig til at underlægge den den kunstige fælles nytte.
Nyttisten er den værste af alle skabninger. For det er nytte for andres penge på andres vegne i andres navn. Men på et for ham og hans fæller at se uantasteligt moralsk grundlag. "Hvad skal det nytte". Som om menneskelivet kan gøres op i en stillestående overordnet købmandsbetragtning - foretaget af en offentlig regnekarl, langt fra den konkrete virkelighed der er det enkelte menneskes.
Fri mig for det, siger jeg. Fri mig ...
Søren Pind er udenrigsordfører for Venstre
